29.03.22 DI Digital Nyheder

En fugl har brug for to vinger for at flyve

Og dette blev utvivlsomt markeret i sidste uge til Danmarks største konference, OffDig22, om offentlig digitalisering. Over 1600 deltog i festlighederne om Danmarks digitale fremtid, og der var ingen tvivl: det offentlig-private samarbejde vinder igen i år.

Den Aarhusianske konference kunne for tiende år i streg byde på spændende indsigter, om hvordan vi sammen kan sikre Danmarks digitale fremtid. Ét af de vigtigste hovedpunkter, som vi tager med os, er vigtigheden i, at det offentlige og private erhvervsliv samarbejder om vores digitale løsninger.

Dette belyste bl.a. Digitaliseringsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Netcompany, Trifork og Signifly, der i år vandt Sammenhængsprisen for det digitale coronapas. Coronapasset har bevist, hvordan et samarbejde mellem det offentlige og private kan gavne borgere i en tid, hvor samfundet har brug for løsninger som er transparente og sikre at benytte.  

Ligeledes tog Aarhus kommune og IBM prisen for Innovation for deres kommunale chatbotsamarbejde, MUNI. MUNI muliggør hurtig og korrekt besvarelse af spørgsmål fra borgere, så borgerne undgår at skulle navigere rundt på diverse hjemmesider eller sidde i en tung telefonkø. Samarbejdet har været i gang i to år, og gavner både borgere og medarbejdere.

Coronapasset og MUNI er blot to ud af mange digitale løsninger. OffDig konferencen har i ti år vist, hvordan at der opstår sød musik når digitale løsninger bliver skabt i tæt samarbejde mellem det offentlige og private, og med løsninger som Coronapasset og MUNI, håber vi i DI regi, at netop dette samarbejde fortsætter.  

OffDig er et bevis for, at det er gennem et tæt samarbejde, at vi kan skabe succesfulde og værdiskabende digitaliseringsinitiativer, som gavner os alle både i offentlig og privat regi.

Vindere

Digitaliseringsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Netcompany, Trifork og Signifly vandt Sammenhængsprisen for Coronapasset. 

Aarhus Kommune og IBM vandt innovationsprisen for det kommunale chatsamarbejde MUNI. 

Region Hovedstaden og Human Bytes vandt publikumsprisen for projekt AI-Mammo. 

Nomineringer

IBM med Aarhus Kommune for AI-robotten, MUNI. 

Human Bytes og Region Hovedstaden for projekt AI-Mammo. 

Pluto Technologies sammen med Aabenraa Kommune for udvikling af det digitale vejtilsyn med kunstig intelligens. 

Netcompany, Trifork, Signifly, Digitaliseringsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen for det digitale coronapas. 

Nine og Erhvervsstyrelsen for it-systemet til COVID-19 kompensationsordning. 

Netcompany og Domstolsstyrelsen for databasen, Domdatabasen.

Mette Smith Thastum

Mette Smith Thastum

Fagleder for digitalisering og offentligt privat samarbejde

  • Direkte +45 3377 4592
  • Mobil +45 3024 0644
  • E-mail mest@di.dk

Relateret indhold