04.07.22 DI Digital Nyheder

Startup rejse: Når den lille fisk spiser den store

I DI Digital er vi beriget med de sejeste medlemmer, deriblandt Pinploy, der lige har opkøbt deres største konkurrent: Handyhand. Pinploy fusionerer dermed de to platforme og skaber Danmarks suverænt største markedsplads med over 100.000 brugere, for opgaver mellem private.

Pinploy er en voksende markedsplatform, og potentiel one-stop-shop for alt lige fra handyman hjælp og rengøring til tekstarbejde og bryllupsplanlægning. Pinploy brænder for, at give deres brugere et bredt udvalg af dygtige lokale altmuligmænd og kvinder, der kan hjælpe med en verden af gøremål, og yde en solid personlig service til en billig pris. Dette betyder, at hverdagens udfordringer simplificeres markant, idet den individuelle bruger får muligheden, for selv at vælge den specialist, som de føler bedst passer til lige netop deres behov.

”Vi har fra dag 1 kigget på Handyhand, som har skabt en utrolig flot organisk vækst og har et kæmpe community af handyhands og opgaveejere. Vi kan bringe en nyere teknologi, AI, samt en app og en bevist forretningsmodel, til Handyhands stærke vækstmotor og store brugerbase -– for os er det det perfekte match". Saxo Merrild Agdestein, Founder af Pinploy

Founder af Pinploy, Saxo Merrild Agdestein

Foto: Pinploy
"Vi har i Pinploy de sidste år bygget en teknologisk overlegen platform som matcher brugere vha. machine learning. Vi glæder os til at kunne skabe en stærkere netværkseffekt og større værdi til begge sider af markedspladsen med den nye Handyhand platform”. Saxo Merrild Agdestein, Founder af Pinploy

Hvad betyder fusioneringen helt konkret?

Fremadrettet vil Pinploy.dk komme til at hedde Handyhand.dk. Handyhand får et nyt og sikkert betalingsmodul, som sikrer betalingen for både serviceudbydere og kunder. Med denne moderne betalingsløsning sikres begge parter i handlen. Systemet holder midlerne indtil opgaven er tilfredsstillende udført, og først når begge parter er glade, udbetales pengene til serviceudbyderen. Dette er med til at skabe større tryghed og højner kvaliteten af arbejdet. Udover det vil det endvidere blive muligt at lægge opgaver op via app, for at gøre det hele noget mere fleksibelt. Lige nu kan både service udbydere og opgave ejere kontakte hinanden, denne funktion ændres også, så brugeren der har behov for hjælp uploader en opgave, og bliver matchet med forskellige udbydere gennem Pinploys AI.

Der skal lyde et kæmpe tillykke til Pinploy og Handyhand fra os i DI Digital – rejsen er kun lige begyndt.

Maria Helena Birkman Smith

Maria Helena Birkman Smith

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3030
  • Mobil +45 4038 7766
  • E-mail mhbs@di.dk

Relateret indhold