08.08.22 DI Digital Nyheder

Vidste du, at en af verdens største tele-konferencer kommer til København?

Efter to år med covid-19, og derfor mange virtuelle konferencer, åbner Bella Centret nu dørene op for DTW, en konference med mere end 3.000 deltagere, hvor førende eksperter slår sig sammen for at definere fremtiden for telekommunikation og dets branche.

TM Forum er organisationen bag konferencen: Digital Transformation World 2022, der er en af verdens største tele-konferencer. Denne gang sætter Bella Centret rammerne for det begivenhedsrige event fra d. 20-22 september. Efter to år med covid-19, og derfor mange virtuelle konferencer, åbner Bella Centret nu dørene op for DTW, en konference med mere end 3.000 deltagere, hvor førende eksperter slår sig sammen for at definere fremtiden for telekommunikation og dets branche.

 

Hvem er TM Forum

TM Forum er en sammenslutning af over 850 medlemsvirksomheder, der omfatter nogen af verdens bedste netværks- og kommunikationsudbydere og strækker sig over 180 lande. Medlemmer benytter hinandens erfaringer og evner til i fællesskab at løse komplekse branchedækkende udfordringer, implementere nye tjenester og skabe teknologiske gennembrud for at accelerere forandringer i branchen. I dag er TM Forums fokus at støtte medlemmer, når de navigerer i deres unikke digitale transformationsrejser.

 

Det er virkelig stort, at en så betydningsbærende konference vælger at placere deres event i Danmark. Det er et klart tegn på, at vi i Danmark er langt fremme på dette område, og yderligere en anerkendelse af vores mange dygtige fagfolk indenfor området. Derfor ser jeg også utrolig meget frem til at høre de forskellige oplæg fra førende eksperter fra ind- og udland Morten Kristiansen, Fagleder, Telepolitik

På dette års Digital Transformation World 2022 konference vil der være mere end 3.000 deltagere fra mere end 90 lande. Konferencen byder på mere ned 55 timers content og har mere end 150 kommunikationstjenesteudbydere repræsenteret. Konferencen er stedet, hvor teleindustrien mødes, debattere, lærer og sætter nogen af branchens største udfordringer under forstørrelsesglasset.

Tilmeld dig konferencen her.

Emma Juul Hansen
Skrevet af:

Emma Juul Hansen

Morten Kristiansen

Morten Kristiansen

Fagleder, Telepolitik

  • Direkte +45 3377 4808
  • Mobil +45 2437 0173
  • E-mail mokr@di.dk

Relateret indhold