30.01.23 DI Digital Nyheder

Sådan skaber IT-lærlinge værdi for it-virksomheder

It-lærlinge bringer både ny viden, nye tilgange til it og udvikler virksomhedernes kompetencer. De kan kort sagt skabe stor værdi for it-virksomheder, og det har mange virksomheder gode eksempler på.

Hvad er fordelen ved it-lærlinge?  

It-branchen er i konstant udvikling, og for at kunne følge med kræver det dygtige og kompetence medarbejdere. Derfor kan det være en god idé for it-virksomheder at ansætte it-lærlinge i deres organisation.

En af de største fordele ved at tage it-lærlinge ind er, at virksomheden får adgang til unge, dygtige og motiverede medarbejdere, der er klar til at lære og udvikle sig. Lærlingene er ofte meget teknisk dygtige og har en stærk interesse for tech.

Virksomheder kan også bruge lærlingene til at udføre en række opgaver, der ellers ville være svære eller tidskrævende at udføre. Lærlingene kan for eksempel hjælpe med at opdatere og vedligeholde it-systemer, give support til kunder, finde og løse tekniske problemer, teste og kvalitetskontrollere nye software- og hardwareløsninger og implementere nye teknologier.

”It-lærlinge kan skabe stor værdi for it-virksomheder ved at hjælpe med at udføre tekniske opgaver og ved at bidrage med nye idéer og perspektiver. Mange virksomheder oplever, at deres elever er et frisk pust i virksomheden og at de hurtigt bliver selvkørende. I løbet af deres uddannelse vil de også lære nye teknologier og metoder, som kan bringe nye muligheder for virksomheden.”, siger Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i DI Digital.

At tage it-lærlinge ind i virksomheden kan også være en god måde at rekruttere nye medarbejdere på. På nuværende tidspunkt er der stor mangel på it-specialister i it-branchen - 8/10 virksomheder oplever på nuværende tidspunkt problemer med at finde nok specialister. It-lærlinge er en oplagt mulighed for at rekruttere medarbejdere til.

”Når man tager it-lærlinge ind i virksomheden er man med til at forme lærlingen til den udlærte medarbejder man søger. Man kan se det som en god investering i fremtiden, da det er en anden form for rekrutteringskilde til de medarbejdere virksomheden søger. Samtidig er der et godt samspil mellem de medarbejdere der er i forvejen lærlingen, der er undervejs med ny viden i forhold til uddannelsen og sparring med virksomheden”, siger Annette Thestrup, virksomhedskonsulent, Center for Informations Teknologi og Automation, TEC.

Når lærlingene er færdige med deres uddannelse, kan virksomheden overveje at ansætte dem som fastansatte medarbejdere, hvilket både sparer virksomheden for tid og penge i rekrutteringsprocessen.

Flere virksomheder har haft fordel af it-lærlinge. Her kan du læse om Edora’s positive oplevelser med IT-lærling: Hos Edora udfylder it-elever en særlig rolle - DI (danskindustri.dk)

Hvordan kommer jeg i gang med at kunne ansætte en lærling?

I Dansk Industri har vi samlet en oversigt over de lærlinge, som er særligt relevante for it-afdelinger og it-virksomheder. Eleverne kommer fra erhvervsuddannelsen: Data og kommunikation og på uddannelsen kan eleverne vælge 3 forskellige spor:  

  • It-supporter
  • Datatekniker – Infrastruktur
  • Datatekniker – Programmering

I DI’s oversigt er der en udførlig beskrivelse af de forskellige studieretninger, så du som virksomhed nemmere kan vurdere, hvilken lærling der passer bedst til jeres virksomhed.

I oversigten finder du også de steps, der kræves for, at din virksomhed kan blive godkendt til at kunne indgå en lærepladsaftale.

I finder oversigten her.

Læs også: 1000 it-lærlinge mangler læreplads

Relateret indhold