Fordelt over de forskellige ressortområder er der i alt 20 forslag der berører digitaliseringen. I denne artikel har vi nedenfor ridset de fem forslag op, som fra et erhvervsrettet perspektiv bliver særligt spændende at følge. De forslag vi her fremhæver handler om, hvordan det kommende europæiske NIS2-direktiv vil blive modtaget i Danmark, mindre skærmtid til børn, ophavsret i en digital tid, kulturbidrag fra streamingtjenester og nemmere elektronisk handel.  

Nedenfor kan du læse mere om, hvad forslagene vil have af betydning, og hvad vi mener om dem.   

NIS2-direktivet  

I takt med digitaliseringen af samfundet står det klart, at prisen for de mange gevinster vi høster af den hastige udvikling, er en øget sårbarhed for cyberangreb. Derfor er det fra EU’s side blevet besluttet, at kravene til virksomhedernes cybersikkerhedsforanstaltninger skal skærpes.  

Det betyder, at virksomhederne skal leve op til NIS2-direktivets nye krav om kun godt og vel et år - nemlig den 18. oktober 2024. Direktivet vil bl.a. stille en række minimumskrav til styring af cyberrisici, mens der vil blive fastsat krav til hændelsesrapportering samt tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser - herunder regler om sanktioner.  

Regeringen lægger op til, at virksomheder den 11. februar 2024 kan slå op i lovforslaget, og få øget klarhed over præcis, hvilke regler de skal følge. Selvom det er godt nyt for virksomhederne, der kan få vejledning til kompleks lovgivning, vil det ikke give virksomhederne meget tid til at implementere sikkerhedsforanstaltningerne, og vi havde derfor gerne set, at regeringens hjælp var kommet før.   

I DI Digital ønsker vi, at man laver en ensartet linje på tværs af brancher, da en virksomhed sagtens kan være omfattet af mere end en sektor – f.eks. både telesektoren og energisektoren. Det er et skrækscenarie, hvis man som virksomhed bliver stillet overfor vidt forskellige fortolkninger af NIS2-krav fra forskellige myndigheder.   

Hvis du forventer at din virksomhed bliver omfattet af NIS2-kravene, anbefaler vi, at man bruger D-mærket og Dansk Industris NIS2 Vejledningsunivers (NIS2 Vejledningsunivers - DI (danskindustri.dk), hvor man allerede nu kan gå i gang med at forberede sin virksomhed på de nye cyberkrav.   

Mindre skærmtid til børn   

For de yngre generationer har digitaliseringen resulteret i, at mange børn er vokset op med brugen af skærme som en naturlig del af deres hverdag. Sandkasse og hinkebaner er blevet udskiftet med iPad og smartphones og det har naturligt skabt debat om udviklingen i børn og unges skærmforbrug. Derfor er det nu i regeringens lovgivningsplaner, at børn, der er optaget i et dagtilbud eller i en privat pasningsordning, i videst muligt omfang ikke anvender digitale skærme eller eksponeres for digitale redskaber i den tid, de er i tilbuddet.  

Der er ingen tvivl om, at udviklingen i skærmforbruget har indflydelse på børn og unges medievaner og kan påvirke deres sociale liv. I DI Digital er vi imidlertid optagede af, at debatten om skærme ikke ender med at blive set på som noget, der partout er skadeligt for børn og unge. Tværtimod, så har skærme, der bruges i et pædagogisk eller undervisningsmæssigt øjemed gavnlige effekter for de unge. Det gælder fx teknologier, der rummer muligheder for at hjælpe børn og unge, der har vanskeligt ved at læse. 

Derfor er det vigtigt, at vi skelner mellem den passiverende brug af skærme på den ene side og på den anden side skærmbrug, der kan bruges i undervisningen til at løfte læringsniveauet.  

Ophavsret i en digital tid  

Lige nu sker der rigtigt meget inden for udviklingen af generativ AI, hvor eksempelvis ChatGPT er dukket op og med rekordhastighed blevet et udbredt værktøj, der bruges af store dele af befolkningen. 

Udviklingen inden for generativ AI og dermed kunstig intelligens fører dog nogle principielle problematikker om ophavsret med sig – nemlig spørgsmålet om, hvorvidt det kan være et bryd på ophavsret når kunstig intelligens trænes på tilgængelige data. 

Derfor lægger regeringen nu op til at modernisere ophavsretten i sit lovprogram. Det gør man fra politisk side, så den teknologiske udvikling bedre afspejles og så der skabes en bedre balance mellem rettighedshavere, brugere af rettigheder og borgere i forhold til adgang til ophavsretligt beskyttet indhold og incitament til at skabe nyt indhold.  

Det er vigtigt, at der er et velfungerende og fair marked for rettigheder i en digital tid, og der skal være en fornuftig balance mellem beskyttelsen af rettighedshaverne på den ene side og muligheden for digital innovation på den anden. Den fri adgang til danske sprogressourcer er en vigtig forudsætning for at udvikle den sproglige kvalitet i de danske AI-løsninger. Derfor mener vi, at ophavsretten fortsat bør sikre gode vilkår for den danske videreudvikling af generativ AI og de danske sprogmodeller.   

Kulturbidrag fra streamingtjenester  

De seneste år har mediebilledet i Danmark ændret sig i kraft af, at flere udenlandske streamingtjenester er blevet tilgængelige for danskerne. Dette har skærpet konkurrencen om indholdet på streamingtjenesterne, og dansk produceret indhold har fået svære vilkår at arbejde under.  

Regeringen præsenterer derfor et lovforslag, der skal indføre et kulturbidrag fra streamingselskaber. Det skal sikre, at de bidrager til produktion af danske film, serier og dokumentarer, og som tilgodeser de udbydere, der investerer i dansk indhold.  

Den nye ordning pålægger streamingselskaber at indbetale et kulturbidrag til produktion af danske film, serier og dokumentarer. For at ordningen bedst muligt kommer til at understøtte formålet om at stimulere produktionen af danske film, serier og dokumentarer, er det vigtigt, at ordningen sikrer fleksibilitet for de berørte aktører, at aftalefriheden mellem medietjenesteudbydere og produktionsselskaber mv. respekteres, og at ordningen ikke medfører unødige administrative byrder for de omfattede medietjenesteudbydere.  

Nemmere elektronisk handel   

Med henblik på at kunne optimere processen omkring virksomheders salg til den offentlige sektor, vil regeringen implementere et lovforslag, der opstiller regler om den tekniske indretning og standarder for den fælles digitale infrastruktur for elektronisk handel. 

Lovforslaget vil muliggøre, at handlen med det offentlige i langt højere grad ensrettes og digitaliseres. En omstilling der ikke er uden omkostninger, men som vi ser, som et vigtigt skridt mod øget automatisering.   

Særligt har vi fokus på, at det skal gå hurtigere med at få udbredt automatisk erhvervsrapportering, hvor virksomheders indberetninger trækkes automatisk. Her ser vi et kæmpe potentiale i forhold til at nedbringe virksomhedernes byrder og oplevelse af at blive mødt af unødigt bureaukrati i mødet med den offentlige sektor.  

Du kan finde regeringens øvrige lovforslag her