15.03.23 DI Digital Nyheder

DI lancerer et NIS2-vejledningsunivers på en konferencen den 12. april

Vejledningsuniverset indeholder konkret hjælp til din virksomhed med at imødekomme de nye krav i NIS2-direktivet, der træder i kraft til efteråret 2024. Tilmeld dig til konferencen nu og bliv klædt på til EU’s skærpede krav til cybersikkerhed.

Industriens Fond står sammen med bl.a. DI bag et projekt, som har kortlagt, hvor mange virksomheder der bliver direkte berørt af det kommende NIS2-direktiv. Projektet viser, at 1079 virksomheder på tværs af 12 sektorer vil blive direkte omfattet af direktivet. Da direktivet stiller krav til forsyningskæde- og leverandørsikkerhed, kan flere virksomheder forvente også at skulle leve op til de skærpede krav til cybersikkerhed. Særligt små virksomheder og underleverandører skal indstille sig på de nye NIS2-krav, og skal altså til at se sig selv som samfundskritiske og dermed indstille drift og udvikling herefter, konkluderer projektet.

På konferencen kan du bl.a. høre mere om analysen. Malene Stidsen, programchef for cybersikkerhed hos Industriens Fond, præsenterer konklusionerne, der også afdækker danske virksomheders styrker og svagheder ift. at leve op til kravene i NIS2.

Er man som virksomhed i tvivl om, hvordan man konkret går i gang med at forberede sig på de nye regler, er der god grund til at tilmelde sig NIS2-konferencen.

”Det er rigtig vigtigt, at komme i gang med at forbedrede sig til de nye krav hurtigst muligt. Lige så vigtigt er det, at involvere ledelsen fra start – ikke bare fordi det er et krav i NIS2, men også fordi NIS2 går på tværs af jura, it-teknik og forretningen. Jeg glæder mig til, at kunne løfte sløret for, hvordan vi i DI vil hjælpe virksomheder med at komme i gang på den rigtige måde,” siger Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør, DI Digital 

Konferencen giver en indføring i NIS2-vejledningsuniverset for DI’s medlemmer, der indeholder konkret hjælp til din virksomhed med at imødekomme de nye krav. Det er udviklet i samarbejde med KPMG.

Konferencen er relevant for virksomheder på tværs af sektorer, da NIS2-direktivet rammer bredt. Målgruppen for konferencen er personer i virksomhedsledelsen og it-ansvarlige.

Tag din kollega under armen, og kom og hør hvordan jeres virksomhed bliver klar til NIS2-kravene! Læs mere om programmet og tilmeld dig her.

Tidspunkt: Den 12. april 2023 i tidsrummet 09.00 – 13.00

Lokation: Industriens Hus – det er også muligt at deltage online. Det er gratis at deltage.

Relateret indhold