06.03.23 DI Digital Nyheder

Konjunkturnyt - sådan gik året 2022

Omsætningen i IKT- og elektronikindustrien steg igen i 2022 trods virksomhedernes efterspørgsel på it-arbejdskraft. Den danske tech-branche oplevede en vækst på solide 8,2 pct. sammenlignet med 2021.

Om end 2022 har været præget af mangel på arbejdskraft og usikkerhed forbundet med rekord høj inflation, har underbrancherne i tech-industrien overordnet set oplevet fremgang i omsætningen. Tech-branchen, der omfatter virksomheder inden for IKT- og elektronikindustrien, omsatte samlet for 356 mia. kr. i kalenderåret 2022.

Det er underbrancherne Fremstilling af elektronisk udstyr, Udgivelse af computerspil og Informationstjenester, der har mærket den største procentuelle fremgang i omsætningen. Branchen for Telekommunikation oplevede som den eneste underbranche en nedgang på 3,4 pct. sammenlignet med året før.

De to underbrancher, der tilsammen stod for mere end halvdelen af omsætningen i IKT- og elektronikindustrien i 2022, er Engroshandel med it-udstyr (105 mia.) og IT-konsulenter (114 mia.). Dermed fortsætter branchen sidste års udviklinger, der på de brede linjer tilsvarende har budt på fremgang i omsætning sammenlignet med årene før.

 

 

Lukas Olivier Le Gal
Skrevet af:

Lukas Olivier Le Gal

Relateret indhold