11.05.23 DI Digital Nyheder

Parlamentet i EU har truffet afgørelse om den kommende AI Act

Den 11. maj tog EU et stort skridt nærmere en aftale om en ny lovgivning om kunstig intelligens, der skal sikre fælles spilleregler for brugen og udviklingen af kunstig intelligens i Europa.

”Reguleringen er et nødvendigt første skridt i bestræbelserne på at skabe tillid til anvendelsen af kunstig intelligens, og derfor er det også afgørende, at regulering sker på europæisk plan og ikke på nationalt plan, så virksomheder kun skal forholde sig til ét sæt regler.” – Andreas Holbak Espersen

I DI Digital er vi bekymret for dele af forslaget, der indeholder en hel del administrative krav for virksomheder, der benytter og udvikler højrisiko AI systemer. Højrisiko anvendelse kunne være AI i rekruttering, AI til diagnosticering eller AI i kritisk infrastruktur. Disse AI systemer skal bl.a. sikre menneskelig overvågning og nøjagtighed, hvilket kan være vanskeligt at efterleve i praksis.

”Men overordnet er vi i DI fortaler for den udvikling AI forordningen har haft. Det giver f.eks. god mening at identifikation af biometriske data i det offentlige rum vha. AI uden en dommertilladelse vil blive ulovligt. Det giver også god mening, at generativ AI modeller herunder ChatGPT skal sikre transparens, så at man som bruger ved at indholdet er lavet af en AI og ikke af et menneske.” – Andreas Holbak Espersen.

I DI Digital følger vi arbejdet tæt og er meget engageret i arbejdet. Hvis du som virksomhed har nogle spørgsmål til den kommende AI lovgivning, må du endelig række ud.

Line Haaning Løkken

Line Haaning Løkken

Konsulent

  • Direkte +45 3377 4536
  • Mobil +45 4292 0282
  • E-mail lhan@di.dk

Relateret indhold