Derfor er det afgørende, at din virksomhed tager stilling til dataetik
Hvis du og din virksomhed prioriterer en målrettet indsats med dataetik, har det potentiale til at blive et stærkt konkurrenceparameter.
Dataetik og dataansvarlighed er et kvalitetsstempel, der ikke kun viser dine kunder i Danmark, at du opbevarer og gør brug af data på ansvarlig vis, men også andre markeder i EU. Fx oplever flere virksomheder i dialogen med tyske kunder, at det at kunne forklare og vise, hvordan virksomheden forstår og arbejder med dataetik er gavnligt.
Hvad skal der så til for at din virksomhed får reel værdi af arbejdet med dataetik? De principper man laver skal ud og leve i virksomheden – og arbejdet bør forankres i ledelsen og blandt medarbejderne. Dataetik er nemlig en strategisk prioritet, der handler om at få overblik over, og drøfte data og systemer med de relevante interessenter – alt sammen med henblik på at tage stilling til, hvordan virksomheden ansvarligt indsamler og anvender data, så det skaber mest mulig værdi for kunder og samarbejdspartnere.
Hvordan kommer du så i gang? Vi anbefaler særligt, at man som første step kigger ind i D-mærket. D-mærket er et værktøj som hjælper ledelsen til at tage stilling til dataetik på forskellige niveauer i virksomheden. Med D-mærket bliver de værktøjer og processer, som virksomheder allerede traditionelt anvender, fx risikostyring, udviklingsproces, awareness og leverandørhåndtering, brugt til at implementere og kommunikere virksomhedens dataetiske overvejelser. Det er altså en håndgribelig måde at arbejde med dataetik på. Kom i gang ved at registrere dig til D-mærkets gratis selvevalueringsværktøj, som giver et overblik over, hvor din virksomhed står i dag i forhold it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse.
Efterspørgslen på dataetiske løsninger vurderer vi, kommer til at stige i takt med, at vi bliver mere og mere bevidste om vores digitale privatliv, og i takt med, at virksomheder og organisationer i hele verden sætter øget fokus på sikker og ansvarlig databehandling. Det kommer til at afspejle sig i vores købsadfærd, ligesom vi har set det på miljøområdet. En Epinions-undersøgelse fra 2022 viser, at syv ud af 10 danskere siger, at de kunne overveje at fravælge et firma alene på grund af måden, de behandler data p
DI og Finansforbundet er ude med 14 konkrete anbefalinger til dataetik
D. 27. kunne vi i DI Digital og Finansforbundet præsentere ”Dataetik der virker – fra principper til praksis”, der indeholder 10 konkrete anbefalinger målrettet politiske beslutningstagere og virksomheder, og fire tiltag, som vi selv vil tage handling på. Det er ambitionen, at anbefalingerne kan styrke fokusset og være behjælpelig til startskuddet i arbejdet med dataetik.
Anbefalingerne er blevet til på baggrund af en række møder i ’Strategisk Dataetisk Forum’ med deltagelse fra toneangivende organisationer og virksomheder, som har haft et bredt perspektiv på temaet. Tusind tak for indsatsen til jer der var med!
Vil du være en del af et nyt leverandørnetværk for ansvarlig digitalisering?
Hvis din virksomhed er leverandører af produkter og services inden for informationssikkerhed og privacy, og interesserer sig for krydsfeltet mellem it-sikkerhed og dataetik, så skriv til Helene Bom på hebo@di.dk. Vi etablerer nemlig et nyt leverandørnetværk for ansvarlig digitalisering, der skal arbejde med at omsætte dataetiske principper til praksis med reel forretningsmæssig værdi.
Medlemmer af Strategisk Dataetisk Forum
Kent Petersen, formand, Finansforbundet
Andreas Holbak Espersen, fungerende branchedirektør, DI Digital
Aske Nydam Guldberg, fungerende formand, IDA
Camilla Kampmann, Software Salgsdirektør, IBM Denmark
Christian Visti Larsen, co-founder og adm. direktør, NewBanking
Henrik Ernlund Petersen, forhenværende adm. direktør, SAS Institute
Lars Tversted, managing partner, Will & Agency
Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør, Finans Danmark
Mikael Ekman, direktør for politik og strategi, Microsoft Danmark & Island
Monika Juul Henriksen, adm. direktør Danmark, GlobalConnect
Sanne Fredenslund, bankdirektør, Nordea
Simon Tøgern, sektorformand, HK Privat
Thomas Brenøe, vicedirektør, Forsikring & Pension
Ulrik Falkner Thagesen, adm. direktør, E-Boks