04.12.24 DI Digital Nyheder

Spørgeskema: Hvordan overvinder vi de juridiske barrierer for kunstig intelligens i den offentlige sektor?

Siden at generativ AI for alvor slog igennem for 2 år siden har debatten om kunstig intelligens i den offentlige sektor fyldt meget. Vi ser løbende gode inspirerende cases, mens de helt store gennembrud desværre lader vente på sig.

I Dansk Industri følger vi begejstret med i udviklingen og vi tror på, at kunstig intelligens har et kæmpe potentiale i den offentlige sektor. Men vi er også bevidste om, at der er mange faldgruber og barrierer for, at vi bliver i stand til at opnå det fulde potentiale ved kunstig intelligens.

Fra flere af vores medlemmer ved vi, at lovgivning er en af de største barrierer i forhold til at sælge it-løsninger baseret på kunstig intelligens til den offentlige sektor.

Spørgeskemaundersøgelse  

Disse juridiske udfordringer vil vi gerne blive endnu klogere på, ligesom vi gerne vil høre om andre barrierer, som leverandører oplever i forhold til kunstig intelligens i den offentlige sektor. Vi har derfor oprettet en spørgeskemaundersøgelse, som vi håber I vil udfylde.

Input fra undersøgelsen vil blive brugt i vores arbejde med at skabe optimale rammer for at vi i Danmark kan bruge kunstig intelligens i den offentlige sektor på en ansvarlig og værdiskabende måde.  

Der anvendes kunstig intelligens i spørgeskemaundersøgelsen.
Det er markeret ved de spørgsmål, hvor der benyttes kunstig intelligens. 

Relateret indhold