26.07.24 DI Digital Nyheder

TechDIalog 2024: Bliv klogere på cybersikkerhed og geopolitik

Deltag i TechDIalog 2024, hvor vi sætter skarpt fokus på cybersikkerhed, geopolitik og din virksomheds hverdag.

NIS2-direktivet er endelig sendt i høring, cyberspace er blevet en arena for hastigt skiftende trusler samt strategiske træk mellem stater og den geopolitiske situation påvirker derved i høj grad trusselsbilledet. Dette skaber en dynamisk trusselsituation for Danmark, hvilket stiller store krav til, hvordan danske virksomheder navigerer i et landskab præget af nye og komplekse udfordringer. 
 
For at ruste virksomheder til fremtidens udfordringer, afholder vi i samarbejde med Københavns Universitet TechDIalog den 15. august. Her kan du og din virksomhed få inspiration til, hvordan I kan styrke jeres cybersikkerhed, få et overblik over den geopolitiske situation og forberede jer på de kommende krav fra NIS2-direktivet.

Arbejder du inden for fødevareområdet, kan du med fordel deltage i konference om cybersikkerhed i fødevaresektoren den 18. september. Læs mere her

Hør om de nye initiativer som skal styrke vores cybersikkerhed 
Til TechDIalog kan du høre om EU’s og Danmarks initiativer til at styrke vores fælles cybersikkerhed, Her bliver de kommende krav i NIS2 et omdrejningspunkt. NIS2-direktivet træder i kraft som nationalt lovkrav den 1. marts 2025, og Forsvarsministeriet har den 5. juli sendt et lovforslag i høring om implementering af NIS 2-direktivet. 
 
Der er stadig uklarheder omkring den konkrete udmøntning af direktivets krav. De sektorvise bekendtgørelser skal forhandles af CFCS med de forskellige ressortmyndigheder. 
I DI Digital udarbejder vi et høringssvar, som du kan finde på vores hjemmeside fra den 22. August.

Hvad er NIS2?

NIS2-direktivet er en opfølgning NIS-direktivet fra 2016, der har til formål at øge cybersikkerheden for en række kritiske sektorer tværs af EU, det vil sige sektorer, der i et samfundsmæssigt perspektiv udfører væsentlige (kritiske) aktiviteter. Direktivet stiller en række krav til virksomheder og myndigheder om at beskytte deres netværk og informationssystemer mod cyberrisici.

Sådan bliver du klar til NIS2 
Imens vi venter på, at lovforslaget træder i kraft, opfordrer vi i DI Digital virksomheder til at gøre brug af vores værktøj D-mærket, der hjælper virksomheder med at bliver klar til NIS2.

D-mærket er en mærkningsordning for it-sikkerhed, som virksomheder kan bruge til at lave en gap-analyse over, hvilke områder man mangler at sætte ind på i sin virksomhed for at efterleve NIS2-kravene.

Kom i gang og book et gratis opstartsmøde med D-mærket her.

I DI Digital vil vi fortsætte med at arbejde for en klar og praktisk vejledning for erhvervslivet, så vi sammen kan løfte cybersikkerheden i Danmark. Følg med eller stil et spørgsmål om NIS2 her.

 

Helene Jakobe Bom

Helene Jakobe Bom

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3662
  • Mobil +45 5218 5993
  • E-mail hebo@di.dk

Relateret indhold