07.08.24 DI Digital Nyheder

Camilla Ley Valentin stopper som branchedirektør for DI Digital

Andreas Holbak Espersen indtræder som midlertidig branchedirektør.

Camilla Ley Valentin fratræder som branchedirektør i DI Digital af private årsager. 

”Vi har været meget glade for Camilla Ley Valentin som branchedirektør i DI Digital og har sat stor pris på hendes viden og erfaring fra teknologivirksomheder og startup-scenen. Vi er derfor også kede af, at vores samarbejde stopper allerede nu. Jeg ønsker Camilla alt muligt held og lykke i hendes næste skridt,” siger Emil Fannikke Kiær, Erhvervs- og medlemsdirektør i Dansk Industri.

Camilla Ley Valentin tiltrådte som branchedirektør i DI Digital i november 2023 og kom fra en stilling som Head of Explore i Maersk Growth.

Digitaliseringspolitisk chef i DI, Andreas Holbak Espersen, indtræder som midlertidig branchedirektør for DI Digital.

I samarbejde med DI Digitals bestyrelse er arbejdet nu i gang med at finde en ny branchedirektør, der kan hjælpe Danmarks tech-virksomheder og tegne DI’s digitaliseringspolitik i en tid, hvor den teknologiske udvikling fortsætter med kolossal hast.

Relateret indhold