Klimateknologi: Skab bæredygtige løsninger gennem digitalisering
Arbejder din virksomhed med- eller bruger du som offentlig aktør klimateknologi? Så bør du deltage i vores meet up om klimavenlige løsninger!
I en stadig mere kompleks kamp mod klimaændringerne udvikler teknologien sig som en afgørende allieret. Begrebet klimateknologi har udvidet sin rækkevidde ud over traditionelle forståelser som vindmøller og solceller. I stedet udgør det nu en paraply, der omfavner et spektrum af teknologiske løsninger, herunder datadrevne metoder, digitalisering, IoT, smart teknologi og kunstig intelligens. Disse teknologier anvendes i systemer skræddersyet til at takle og afhjælpe klimaudfordringerne.
DI Digital, DigitalLead og Gate 21 inviterer i samarbejde med KL til et spændende meet up arrangement, der samler virksomheder og offentlige aktører med et fælles mål om klimavenlige løsninger. Kom og vær en del af denne dynamiske begivenhed, hvor vi udforsker potentialet i klimateknologi og skaber forbindelser på tværs af sektorer for en mere bæredygtig fremtid.
Hvad kan du forvente
Som offentlig aktør får du mulighed for at opnå indsigt i de seneste klimateknologiske løsninger på markedet, mens du som virksomhed vil kunne få indblik i følgende:
- Forståelse for kommuner, stat og regioners behov
- Inspiration fra interessante cases fra andre virksomheder
- Muligheden for at præsentere din egen løsning
- Chance for faciliteret speeddating med repræsentanter fra det offentlige
At forstå klimateknologiens brede spektrum åbner døren for innovation og partnerskaber på tværs af sektorer og interessenter. Derfor er formålet med denne meet-up at skabe et rum, der fremmer netværk og dialog mellem marked og offentlige aktører, centreret omkring de behov og udfordringer, som fx kommuner og regioner møder i omsætningen af deres klimahandleplaner til håndgribelige klimainitiativer.