AI for Alle Konference 2025 – vær med, når vi gentager succesen
AI for Alle Konference 2025 fortsætter sin mission om at hjælpe danske virksomheder med at forstå og udnytte generativ AI. Kom med, når vi i år sætter særligt fokus på AI agenter og robotics – teknologier, vi forventer, vil dominere 2025.
I 2024 præsenterede konferencen konkrete use cases, der viste, hvordan danske virksomheder allerede har taget de første skridt med generativ AI. De konkrete eksempler skabte en stærk sammenhæng mellem teori og praksis og gav deltagerne en klar forståelse af, hvordan AI kan anvendes i dansk erhvervsliv.
Konferencen i 2025 vil på samme vis bygge bro mellem de nyeste AI-trends og konkrete handlingsorienterede anbefalinger. På dagen stiller vi således skarpt på, hvordan AI kan forbedre konkurrenceevnen for danske virksomheder. Konferencen vil derfor ikke kun adressere problematikken om manglende adoption af AI, men vise konkrete løsninger og tilgange, som virksomheder kan tage inspiration fra, når de selv skal drage fordel af teknologien.
Med undertemaet “AI som konkurrencekraft for danske og europæiske virksomheder” har konferencen et klart budskab: Hvis Danmark og Europa skal bevare og styrke deres konkurrenceevne på den globale scene, er det nødvendigt at udnytte AI-teknologi fuldt ud.
AI for Alle er en handlingsorienteret konference. For at sikre, at deltagerne ikke blot får indsigt, men også kan handle på den, vil der efter konferencen være adgang til relevant indhold, der kan hjælpe virksomheder med at implementere AI hurtigt og effektivt i deres organisationer.
Som i 2024 vil der på scenen være en kombination af etablerede tech-virksomheder, startups og uafhængige thought-leaders, der deler deres viden og erfaringer med AI. På dagen vil vært Niels Lunde, chefredaktør på Børsen, og moderator Marie Høst, tech-journalist og podcaster, føre os sikkert gennem de mange spændende oplæg.
Baggrund
Konferencen i 2025 er ikke et enkeltstående event, men en del af en større indsats for at hjælpe danske og europæiske virksomheder med at få succes med AI. Efter konferencen vil deltagerne få adgang til et væld af ressourcer, der hjælper dem med at omsætte den nyeste viden til handling. Med AI for Alle sætter DI fokus på at maksimere effekten af AI og skabe langsigtede resultater for vores medlemmer.
AI for Alle Konferencen 2025 er en unik mulighed for at få indsigt i de teknologier, der vil forme fremtiden, og for at lære, hvordan din virksomhed kan udnytte dem til at styrke sin position.