Hullerne i vores digitale motorveje
Vi står i dag et godt sted for Europas digitale infrastruktur. Den skaber grundlaget for, at virksomheder kan udnytte de digitale muligheder, og i Danmark kan vi stadig bryste os af et bredbånd i verdensklasse. Men ser vi på behovene fremover – når det kommer til brug af AI, industriel anvendelse af data, større sikkerhed og resiliens samt bæredygtighed – ja, så er det et helt andet game, og en langt større kapacitet, vi får brug for.
I denne uge udgav vi sammen med Boston Consulting Group en ny analyse, der sætter en tyk streg under udfordringerne for Europas digitale infrastruktur. Analysen peger på, at der skal investeres omkring 800 milliarder euro frem mod 2040 for at fremtidssikre Europas digitale rygrad - heraf 520 milliarder euro alene i datacentre og resten i teleinfrastruktur som fiber, 5G/6G og undersøiske kabler.
Det beløb dækker alene behovet for udrulning og kapacitetsopbygning. Investeringer i sikkerhed, innovation og modstandsdygtighed er slet ikke medregnet - og det forstærker det samlede efterslæb markant.
Det nytter ikke noget, at vi risikerer at få større huller i vores digitale motorvej, når USA og Kina bygger femsporede motorveje og lægger fundamentet for fremtidens digitale økonomi. Vi er udfordret af et fragmenteret marked og en lang række sektorspecifikke regler, der i praksis hæmmer investeringerne.
Regelforenkling er nøglen
En bedre konkurrenceevne kræver større investeringer og mindre uhensigtsmæssig og overlappende regulering af virksomhederne. Specifikt for telesektoren mangler der bedre rammer for konsolidering og skalering.
Derfor er det positivt, at de europæiske statsledere, der mødes i Bruxelles i disse dage, har konkurrenceevne og den digitale omstilling på agendaen.
Enklere og mere effektiv regulering er den vigtigste løftestang for øget konkurrenceevne og udviklingen af europæiske alternativer inden for kritiske teknologier, såsom teleinfrastruktur, kvante og AI.
Derfor er det også afgørende, at EU's ledere på deres møde kan blive enige om at sætte fart på investeringer og regelforenkling. Ønsker vi, at Europa skal stå stærkere digitalt og udvikle flere egne teknologiske løsninger selv, kræver det handling - og der er et vigtigt momentum netop nu, som vi skal holde fast i.
Tag de konkrete skridt fremad
Til november forventer vi, at EU's kommende digitale omnibuspakke vil lægge op til at skabe en enklere og mere effektiv reguleringsramme.
På cyberområdet bør der ryddes op i komplekse og uoverskuelige regler for virksomheder, så vi undgår overlap mellem forskellige regelsæt.
Endelig bør implementeringen af de næste dele af AI-forordningen, som efter planen træder i kraft fra august 2026, udskydes, indtil de nødvendige harmoniserede standarder - der fortsat er under udvikling - har været gældende i minimum ét år. Det vil give virksomheder og myndigheder den nødvendige tid til en god og effektiv efterlevelse.
Vores politikere bliver derfor nødt til at sætte ind på mange områder samtidig, hvis vi skal tilbage i det teknologiske kapløb.
Ellers ender vi med at sidde fast i køen på den digitale motorvej, mens andre suser forbi.
