Vi står over for det næste store gennembrud inden for offentlig digitalisering

Voldsomme udfordringer tårner sig op for vores samfund, og så nytter det ikke at tro, at vi bare kan gøre som vi plejer. Vi må konstatere, at vi ikke har økonomien eller arbejdskraften til at løse de store opgaver med et stærkere forsvar, et stærkere EU og et bedre klima.

Sådan lød det fra DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen i onsdagens udgave af Berlingske Tidende.

“Derfor er der brug for flere nye og håndfaste initiativer, både med reformer og med anvendelsen af ny teknologi som kunstig intelligens og robotter, som skaber en reel modernisering af ikke mindst den offentlige sektor,” udtaler Lars Sandahl Sørensen.

En ny analyse fra DI viser, at potentialet ved at bruge kunstig intelligens i den offentlige sektor er kæmpestort. DI foreslår derfor at investere 5 milliarder kroner i udbredelsen af AI og robotter i det offentlige. Samtidig skal der ryddes grundigt op i forældede love og regler, der i dag spænder ben for øget anvendelse af ny teknologi. 

Mennesker må ikke stjæle robotternes arbejde 

Ifølge DIs digitaliseringspolitiske chef, Mette Finnemann, har vi ikke længere råd til, at mennesker løser de opgaver, som robotterne vil kunne løse lige så godt eller bedre.

“Et paradigmeskifte inden for offentlig digitalisering indebærer, at vi skal turde se på den offentlige sektor med helt friske øjne og sætte spørgsmålstegn ved, hvilke opgaver i den offentlige sektor vi skal lade robotterne om, og hvilke opgaver der egner sig bedst til at blive løst af mennesker,” siger den digitaliseringspolitiske chef og fortsætter:

“Når regeringens digitale taskforce for kunstig intelligens i løbet af den næste måned låser sig fast på, hvor mange årsværk man vil frigøre frem mod 2030, håber jeg, at de anerkender, at vi befinder os i en grundlæggende ny æra, hvor robotter i form af generativ AI og automatisering kommer til at tage over på langt flere opgaver.” 

Moderniseret lovgivning er en forudsætning 

Desværre står en stor del af lovgivningen i dag i vejen for, at det er muligt at komme ud over stepperne med AI i den offentlige sektor. Derfor er det nødvendigt med et opgør med lovgivning, der ikke er teknologiparat.

“I de kommende år har vi brug for at få moderniseret vores lovgivning, som simpelthen ikke er fulgt med den teknologiske udvikling. Lykkes vi med det, tror jeg på, at vi står over for det næste store gennembrud inden for offentlig digitalisering,” siger Mette Finnemann.

“Vi ser også, at reguleringer fortolkes forskelligt i kommuner og regioner. En løsning kan være at etablere et fælles databehandler-sekretariat, der kan fungere som en central indgang til AI-projekter på tværs af kommuner, regioner og statslige organisationer.”

Den hidtidige digitale udvikling har været præget af, at vi har rullet digitale lag ud oven på eksisterende arbejdsgange uden tilstrækkeligt øje for, hvad det betyder for de ansatte rundt om i den offentlige sektor. Et paradigmeskift skal føre til en mere menneskelig digitalisering.

“Når vi lader robotterne om det, de er bedst til, sætter vi mennesket fri til andre ting. På den måde skaber vi plads til, at mennesker kan gøre det, mennesker er bedst til: At støtte, hjælpe, udvikle, undervise, drage omsorg og tænke kreativt,” slutter Mette Finnemann.