16.04.25 DI Digital Nyheder

Evaluering skal skabe et trygt undervisningsmiljø

Mød Opinoma – en dansk iværksættervirksomhed med en klar vision: at gøre undervisning bedre, ved at gøre evaluering tryg og værdiskabende. Bag virksomheden står Rasmus Bækgård Holm, der i 2022 lancerede platformen, som et værktøj til undervisere og skoler.

Efter egne studier reflekterede Rasmus over, hvorfor evalueringen først fandt sted i slutningen af studieperioden, når det var for sent at justere undervisningen. Han begyndte at overveje, om læring kunne forbedres ved at tilpasse undervisningen til den enkelte klasses behov og dynamik. Af denne refleksion skabte han Opinoma.  
 
Vi har talt med Opinoma om, hvad der optager dem for tiden. 
 
Hvem er Opinoma? 

Opinoma udvikler og sælger brugerlicenser til IT-platformen af samme navn. Platformen er udviklet specifikt til uddannelsesinstitutioner - primært ungdomsuddannelserne som gymnasier, erhvervsskoler og SOSU-skoler. 
Opinoma var i 2024 landsfinalist i EY Entrepreneur of the Year (startup), og har også været optaget på Innovationsfondens InnoFounder-program. Siden starten har elever fra danske uddannelsesinstitutioner svaret på mere end 250.000 spørgsmål gennem vores platform.  
Vi ønsker at skabe lyst til læring. Både for elever, undervisere og for skoleledelsen, men først og fremmest skal det være trygt for undervisere at evaluere. Undervisningsevaluering har før været stigmatiseret som noget “farligt” eller “performancemåling” - da underviseren ikke selv var klar over, hvad dataene blev brugt til, og det er netop dette, som Opinoma vil lave om på.  

Hvordan fungerer platformen?

Det fungerer som et spørgeskema-system, der er skræddersyet til de forskellige fagretninger og uddannelsesområder. 

Udviklet med henblik på at lette den administrative byrde i forbindelse med evalueringer, og samtidig give et klart overblik over, hvilke områder der perfomer over gennemsnittet, og hvor der er plads til forbedring.

Eleverne besvarer spørgsmål, om deres læringsmiljø, faglige trivsel og oplevelser, hvorefter undervisere logger ind og arbejder med deres evalueringsresultater.

Hvad optager jer for tiden?  

Opinoma har tre overordnede strategiske projekter lige nu:  

Indsamle indsigter fra eksisterende kunder: Vi indsamler erfaringer fra nuværende kunder for at bruge dem i dialogen med nye kunder – og for at skabe en positiv fortælling om evaluering som noget værdifuldt frem for farligt. 

Et nyt datamodul:
Et modul, der skal hjælpe skoleledelser med at bruge evalueringsdata i deres lovpligtige elevtrivselsundersøgelser - med fokus på at spotte trivselsudfordringer. 

Kommerciel skalering: Vi vil udvide vores team med kompetencer, der kan bringe Opinoma til næste niveau. 
 
Hvordan bidrager et medlemskab af DI Digital til jeres virksomhed?  

At være medlem af DI Digital giver et godt og hurtigt overblik over, hvad der rør sig inden for digitalisering – bl.a. på AI-området, som udvikler sig med hastige skridt. Det er lokkende at introducere AI i sin løsning, men det er vigtigt at huske vores dataansvar, og her har DI Digital gode ressourcer til at navigere i lovgivningen. DI Digital hjælper os med at “være med på beatet”. Derudover afholdes der spændende arrangementer, som hjælper os med at få et bredere netværk. 

Læs mere om Opinoma på deres hjemmeside her: Opinoma.dk