Er AI-teknologien en grøn gamechanger eller sort samvittighed?

Kunstig intelligens åbner for nye muligheder for at optimere, forudsige og innovere. Men samtidig spreder bekymringerne sig: Hvad koster det klimaet at optimere samfundsprocesser ved hjælp af AI? 

Det spørgsmål dannede rammen om konferencen i Industriens Hus, hvor en bred kreds af aktører – fra forskere og tech-virksomheder til kommunale repræsentanter - mødtes.  

Fra start var stemningen præget af fokus på den hårfine balance mellem AI’s klimabelastning og dens potentiale som klimaløsning. 

“AI er ikke bare en teknologi, der kan gøre godt og så har det en regning. Den har et klimaaftryk, men kan også være en afgørende del af løsningen på verdens problemer. Herunder klima” sagde Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital.  

AI’s klimaaftryk sat under lup 

Raghavendra Selvan, adjunkt ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, åbnede konferencen med det første oplæg og understregede, at det AI-relaterede globale energiforbrug forventes at stige væsentligt. Han henviste til estimater, der peger på et fremtidigt niveau på op mod 945 TWh.  

Han fremhævede, at AI har potentiale til at støtte klimaindsatsen, men at det kræver, at man også forholder sig til ressource- og miljømæssige konsekvenser.  

Mette Kaargard, direktør i Microsoft Danmark, pegede på, at teknologien allerede udvikles i retning mod bedre energieffektivitet. Hun nævnte blandt andet, at datacentre, som det der for nyligt er blevet anlagt i Høje Taastrup Kommune, kan være betydeligt mere energieffektive end centrale serverløsninger i virksomheder, samt at specialiserede chips og smallere AI-modeller på sigt kan reducere energiforbruget.  

Her fremhævede hun eksempler på, hvordan AI desuden kan understøtte andre teknologier, der fremmer bæredygtighed, såsom batteriteknologi og vindenergi. 

Eksempler på anvendelse af AI i klimarelaterede sammenhænge 

Blandt oplæggene var flere konkrete eksempler på anvendelser, hvor AI bidrager positivt til klima- og energiindsatsen.  

Malte Frederiksen, Founder og CCO i Ento, præsenterede erfaringer med brug af AI til energioptimering i bygninger.  

Ved hjælp af data og algoritmer analyseres forbrugsmønstre og anvendes til at styre energiforbrug langt mere effektivt. Han beskrev, hvordan der ligger et betydeligt potentiale - særligt i ældre bygningsmasse. 

Virksomheders mulighed for at dokumentere klimaaftryk er under udvikling. Thor W. Larsen, Partner Sales Manager i BeWo, demonstrerede, hvordan de integrerer AI-løsninger i virksomheders revisionssystemer for at hente data fra fakturaer og rapporter, der derefter kan indgå i ESG-regnskaber. Særligt Scope 3 – de indirekte emissioner – er vanskelige at kortlægge, men her kan AI være en stor hjælp. 

Også Marianne Thyrring, direktør i DMI, beskrev, hvordan AI bidrager til udviklingen af hurtigere og mere nøjagtige vejrmodeller. AI fører her til langt mere hyppige vejrprognoser, hvilket kan styrke beredskabet mod klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser. 

Datacentre: Lokal planlægning og energiudnyttelse 

Men der er også lokale og politiske dimensioner, når vi diskuterer AI’s klimaaftryk. Et af emnerne, der fyldte i debatten, var netop datacentrenes rolle og placering 

Lars Christensen, chef for By- og Miljøcenteret i Høje Taastrup Kommune, beskrev de udfordringer, der opstår, når datacentre – som kræver enorme mængder energi og vand – etableres tættere på byområder. Kommunerne står i et krydsfelt mellem økonomisk vækst og bæredygtighed. I Høje-Taastrup er der derfor politisk fokus på, hvordan overskudsvarme fra datacentre kan udnyttes til at opvarme boligområder. Det aktuelle projekt svarer til varmeforbruget i omkring 7500 husstande. 

Samarbejde er nøglen 

I en afsluttende paneldebat med Ulrik Nicolai de Lichtenberg, Director Scientific Projects ved GEFION, Mette Kaagaard, direktør i Microsoft Danmark, Marianne Thyrring, direktør i DMI, Torsten Hasforth, cheføkonom i CONCITO og Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital, blev det blandt andet drøftet, hvordan datacentre kan bidrage til udviklingen af grøn strøm og skabe et marked for bæredygtig energi.  

Også det offentlige narrativ om AI blev vendt. Der opleves ofte en diskrepans mellem, hvor belastende man tror, AI er, og hvor belastende teknologien rent faktisk er.  

Her understregede Marianne Thyring, at eksperter og virksomheder har et betydeligt ansvar for at udbrede viden om AI og store sprogmodeller - og derved være med til at afmystificere emnet.  

En gennemgående konklusion fra konferencen var, at AI og klimaudfordringer ikke kan håndteres isoleret. Der er behov for samarbejde på tværs af sektorer, industrier og myndigheder. Det er tydeligt, at AI kan spille en central rolle i at fremme den grønne omstilling, men vi skal samtidig være bevidste om de miljømæssige konsekvenser og aktivt arbejde for at minimere dem. 

Konferencen efterlod os ikke med én gylden løsning - men et klart billede: AI er en ressource, vi ikke har råd til at ignorere.   

Spørgsmålet er ikke, om vi skal handle – men hvordan vi handler klogt, ansvarligt og i samarbejde.   

Konferencen blev afholdt i samarbejde med ADD (Algoritmer, Data & Demokrati) og Mandag Morgen.