05.05.25 DI Digital Nyheder

Kom med på delegationsbesøg til den Danske Ambassade i anledning af London Climate Action Week

Storbritannien skal klimaoptimere byggeindustrien, og det er godt nyt for danske klimatech-virksomheder. Vi slår til på efterspørgslen og drager med interesserede klimatech-virksomheder på delegationsbesøg til den Danske Ambassade i London

Den 24.-25. juni arrangerer DI Digital sammen med Digital Lead og den Danske Ambassade i London et delegationsbesøg på ambassaden. Storbritannien har nemlig energioptimering og indeklima på dagsordenen, og det åbner et vindue for danske klimatech-virksomheder, som står klar til at transformere byggeindustrien til gavn for alle. 

I anledning af London Climate Action Week arrangerer ambassaden et to-dages seminarprogram for tilmeldte virksomheder. Her kan man som tilmeldt virksomhed bl.a. få mulighed for at præsentere sin løsning for bygherrer og repræsentanter fra engelske kommuner med ansvar byggeri og digitalisering. Derudover afholdes der et webinar både op til og efter eventet. For særligt interesserede er der selvfølgelig rig mulighed for at dykke ned i programmet for resten af London Climate Action Week. 

Program

Før eventet

20. maj 2025 kl. 14 dansk tid:

Webinar om strukturen af offentlige indkøb, herunder udbud, rammeaftaler og SKI-pendanter. 

London Climate Action Week 

Climate Tech Meet-up: d. 24. juni kl. 13 frem til aften: 

Oplæg fra en britisk kommune og en britisk privat bygherre med særligt engagement og viden inden for energioptimering og indeklimaforbedringer. Efterfølgende oplæg om KL’s rapport "Ti klimateknologier med dokumenteret effekt" og hovedbegivenheden vil være fem pitches fra danske virksomheder efterfulgt af dialog. Ambassaden forventer ca. 50 gæster fra henholdsvis kommuner og bygherrer. 

Netværksreception i den danske ambassadørs residens med 100+ deltagere fra både britiske kommuner og firmaer fra byggesektoren. 

Climate Tech Meet-up: d. 25. juni, eftermiddag (deltagelse frivillig): 

Session om energioptimering v. Velux, som fortæller om deres arbejde med energioptimering. Som delegationsvirksomhed kan du deltage i dette seminar med henblik på at netværke og indhente viden. 

Efter eventet

August 2025:

Deep dive-webinar om rammeaftaler og veje ind på det britiske marked. Webinaret er en efterfølger af introwebinaret d. 20. maj. Målgruppen er virksomheder, som finder det interessant at få et dybere kendskab til indkøbsvejen på det britiske marked. 

Pris 

  • DKK 10.500 for SMV’er (eksklusiv rejse, lokal transport og ophold). Denne pris gælder for op til to deltagere pr. virksomhed. 
  • DKK 19.875 for store virksomheder (eksklusiv rejse, lokal transport og ophold). Denne pris gælder for op til to deltagere pr. virksomhed. 

Som medlem af DI Digital vil virksomheden modtage 3.000 kr. som tilskud til turen. 

Tilmelding 

Kontakt Kirstine Finnemann Arendal på kifa@di.dk for at tilmelde dig turen senest den 15. maj. 

Lisa Pleidrup Ipsen
Skrevet af:

Lisa Pleidrup Ipsen

Kirstine Finnemann Arendal

Kirstine Finnemann Arendal

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3814
  • Mobil +45 5363 4517
  • E-mail kifa@di.dk