19.05.25 DI Digital Nyheder

Klimateknologi: Meetup for Kommuner, virksomheder og offentlige organisationer

Hvordan kan teknologi gøre en reel forskel i kommunale klimahandleplaner? Det undersøger vi den 24. juni i Ringsted, når vi sammen med en række partnere inviterer til Klimatech Meetup, hvor vi drøfter virksomheders klimatechløsninger til kommuner og offentlige aktører.

Teknologien byder på talrige teknologiske og innovative løsninger, der kan fremme kommunernes klimamål. Men hvordan kan disse højteknologiske løsninger konkret implementeres i kommunale planer? Det er en udfordring, mange kommuner står overfor. 

Derfor afholder DI Digital sammen med DigitalLead, KL, KOMBIT og Gate21 et Klimatech Meetup, som samler de kommuner, der er klar til at tage skridtet mod en grønnere fremtid, og de virksomheder, der er klar til at levere løsningerne. Arrangementet målretter sig derfor klimatech-virksomheder, der ønsker at udvide til, eller som allerede er leverandører til, det offentlige samt udbudskonsulenter og kommunale repræsentanter, der arbejder med løsninger indenfor digitalisering, teknik- og miljø, byggeri, klima mv. Formålet er at skabe en dialog mellem kommunerne og virksomhederne, så de sammen kan implementere bæredygtige løsninger. 

For virksomheder er eventet en unik mulighed for at:  

  • Få indsigt i kommunale behov: Forstå hvad kommunerne specifikt har brug for i deres klimahandleplaner.  
  • Inspirerende cases: Få inspiration fra andre virksomheder, der har succes med klimavenlige løsninger.  
  • Pitch din løsning: Præsenter dine klimateknologiske innovationer direkte for kommuner og offentlige aktører.  
  • Faciliteret speeddating: Mulighed for hurtig og effektiv netværking med offentlig sektor. 

 

Program

10:00 Velkommen v. Klimatech-holdet – DI Digital, KOMBIT, KL, Gate21 og DigitalLead 

10:05 Inspirationsoplæg v. Ringsted Kommune om nuværende behov for digitale klimaløsninger 

10.20 Inspirationsoplæg v. Gate21 om igangværende OPP-samarbejder indenfor klimatilpasning, energieffektivitet, grøn trepart 

10:35 4 Cases/pitches om digitale løsninger, der gør en forskel for klima og bæredygtighed i kommunerne 

11:15 Speeddating mellem leverandører og offentlige aktører 

12:35 Oplæg om fundingmuligheder for klimateknologiske, offentlig-private samarbejder 

12:45 Afrunding og netværkssandwich 

13:00 Tak for i dag 

Lyder det som noget for dig og din virksomhed? Så tilmeld dig her.

Kirstine Finnemann Arendal

Kirstine Finnemann Arendal

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3814
  • Mobil +45 5363 4517
  • E-mail kifa@di.dk