Digitale virksomheder gør klar til samarbejde med Forsvaret
Oprettelsen af dette nye forum kunne næppe være mere aktuel. I en tid med stigende fokus på sikkerhed, beredskab og forsyningskæder skal forummet styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og Forsvaret. Målet er at give virksomheder bedre indsigt i Forsvarets behov og skabe relationer på tværs af brancher.
Den 19. februar 2025 meldte Mette Frederiksen ud, at der vil blive investeret 50 milliarder danske kroner i det danske forsvar. Med budskabet køb, køb, køb - vil DI nu bygge bro mellem Forsvaret og det danske erhvervsliv.
Med DI Strategisk Forsvarsforum, vil Dansk Industri skabe et fælles udgangspunkt for, at erhvervslivet i højere grad hjælper med at løse samfundskritiske opgaver. Vi ønsker, at mobilisere al den viden, erfaring og knowhow, som danske virksomheder besidder, og som er relevant for Forsvaret.
Selve lanceringen af forummet cementerer vi med et arrangement den 21. Maj 2025 kl.09.00-12.00 i Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V.
Arrangementet byder på et møde med ligesindede virksomheder, ledende repræsentanter fra Forsvaret samt andre relevante myndigheder. Deltagelse i lanceringsarrangementet er gratis for DI-medlemmer, og er en oplagt chance for at høre om de politiske visioner, Forsvaret opbygning, samarbejdsmuligheder og forventninger til leverandører.
Hvad er DI Strategisk forsvarsforum?
DI Strategisk Forsvarsforum er et forløb på 4 moduler, som ruster din virksomhed til at samarbejde med Forsvaret. Du får indblik i forsvarets struktur og opbygning, kontakter med relevante enheder og viden om, hvad der skal til både formelt i form af sikkerhedsgodkendelser mv. og mere uformelt i forhold til eventuelle forventninger og krav.
Der er mange muligheder for at byde ind med løsninger til digitalisering af Forsvaret, hvilket også åbner døren for, at erhvervslivet kan spille en central rolle i udviklingen og leveringen af nye teknologier, der kan styrke både operationel kapacitet og cybersikkerhed.