Sæt strøm til AI i det offentlige
Kunstig intelligens rummer et enormt potentiale for den offentlige sektor i Danmark. Som landets største erhvervsorganisation bakker DI op om de kommende AI-storskalaprojekter og ser dem som et afgørende skridt i brugen af AI i den offentlige sektor. Den 24. juni 2025 afholder vi derfor et event, hvor vi ruller potentialet ud og sætter fokus på både store visioner og de forudsætninger, der skal være på plads.
I DI tror vi fuldt og fast på potentialet ved AI til at skabe værdi for vores fortsatte velfærd og konkurrencekraft. Vi mener, at vi står over for et paradigmeskifte inden for offentlig digitalisering, hvor vi fundamentalt skal nytænke, hvordan opgaver løses. Vi skal turde se på den offentlige sektor med friske øjne og lade mennesker gøre det, de er bedst til, og robotterne om det, de er bedst til. Med et presset velfærdssystem har vi simpelthen ikke råd til, at mennesker bruger tid på opgaver, som eksempelvis AI kan løse hurtigere og bedre.
Offentligt-privat samarbejde har historisk set været afgørende for Danmarks digitale udvikling, og det er en helt centralt model, som man ikke må glemme, hvis de kommende AI-skaleringsprojekter for alvor skal have flyvehøjde. Med andre ord er det helt afgørende for innovationshøjden og bæredygtigheden af projekterne, at de skaleres i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med markedet.
Den danske teknologibranche besidder den nødvendige ekspertise og står klar til at tage et stort ansvar.
I perioden frem mod sommerferien forventer vi, at der kommer et målbillede fra Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens, samt at der bliver sat mere indhold på de bebudede AI-storskalaprojekter. Og i denne periode tager DI Digital selv initiativ til at skubbe på udviklingen. Den 24. juni afholder vi eventet "Strøm til storskalaprojekter - Skalering af AI i den offentlige sektor".
Formålet med eventet er at sætte fokus på det store potentiale ved AI i det offentlige og de forudsætninger, der skal være på plads. Fra industriens side vil vi pege på konkrete AI-cases, der allerede har skabt værdi i den offentlige sektor, for at vise, at der findes gode og modne løsninger, som blot venter på at blive skaleret. Vi vil også samle anbefalinger til det videre arbejde med storskalaprojekterne.
Eventet finder sted i Dansk Industris egne lokaler i Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V, den 24. juni fra kl. 15.00 - 17.00. Deltagelse er gratis.
Industrien er klar til at tage et stort ansvar i skaleringsprojekterne – lad os komme i gang.