Håb alene sikrer ikke Europas konkurrenceevne

Det globale bagtæppe for Danmarks EU-formandskab kunne næppe være meget mere alvorligt. Verden og vores alliancer er i opbrud, og teknologisk ser vi amerikanske og kinesiske virksomheder investerer massivt i kunstig intelligens, kvanteteknologi og andre kritiske teknologier, mens Europa drukner i regulering. 

Men vi kan i Europa ikke kaste håndklædet i ringen og overlade den teknologiske udvikling og digitale markedsplads til andre globale aktører. Vi kan ikke længere lukke øjnene og bare håbe på, at det ikke vil komme til at påvirke vores vækst, velstand og demokratier. 

Derfor er det danske EU-formandskab på dette tidspunkt i kontinentets historie en afgørende anledning til at vende skuden og realisere de planer, vi ved er nødvendige. 

Styrk teknologierne, vi skal leve af

Som digital branche ved vi bedre end de fleste, at vi må skabe bedre investeringsmuligheder og rammer for, at fremtidens teknologier kan udvikles og vokse sig store i Europa. 

Vi skal styrke vores forskning og sikre, at banebrydende viden omsættes til industrielle løsninger. Det gælder f.eks. inden for kvanteteknologi, hvor vi har et stærkt forskningsmiljø, men mangler evnen til at skalere teknologierne industrielt. 

Vi skal have et stærkere fokus på hele vores digitale fødekæde – fra råstoffer til chips, cloud-løsninger, software og kunstig intelligens. På alle disse områder skal vi være mere bevidste omkring deres kritiske betydning for europæisk konkurrenceevne og suverænitet. 

Sæt fart i dereguleringen 

Hvis vi skal lykkes med at skabe stærkere teknologiske virksomheder og økosystemer i Europa, må vi også se på vores uheldige evne til at regulere os ihjel – ikke mindst på det digitale område. 
Det er derfor en obligatorisk opgave for det danske formandskab at få fulgt bestræbelserne for at deregulere det digitale område til dørs med blandt andet den digitale omnibus. Men ambitionerne og dereguleringsinitiativerne bør ikke stoppe her.

DI Digital gik i forrige uge sammen med en række europæiske brancheorganisationer ud med en opfordring til, at AI-forordningen udskydes og bliver en del af kommissionens forenklingsbestræbelser.

Hvis AI-forordningen implementeres som planlagt, uden fælles standarder og en ensartet fortolkning, spænder vi ben for europæiske virksomheders udvikling. Det tror jeg de fleste vil være enige om er farligt i en tid, hvor vores konkurrenceevne skal styrkes og ikke svækkes yderligere. 

Milliarder til GDPR-regler 

Et andet sted, hvor det er mit håb, at regeringen vil tage fat, er GDPR-reglerne. Reglerne skal beskytte borgernes privatliv – hvilket er vigtigt – men bliver tolket og håndhævet meget forskelligt i de europæiske medlemslande. Samtidig koster GDPR-kravene årligt danske virksomheder mellem 5 og 11 mia. kr. i ekstra udgifter. Det er en enorm omkostning, som igen er med til at svækker vores konkurrenceevne. 

Derfor er det også positivt, at digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen har sagt, at hun ønsker at tage livtag med GDPR-reglerne under formandskabet. 

EU-formandskabet er i gang, og der er knap 6 måneder for Danmark til at sætte retningen for et mere teknologisk og økonomisk stærkt EU. Nu er tiden kommet til, at vi sætter vores tydelig aftryk og handler på ambitionerne. 

Håb alene er ikke en strategi. Vi må måle os på vores handlekraft og vores evne til at træffe de rette valg.