Fokuseret indsats er nøglen til øget digital suverænitet

Denne sommer har både politikere, kommuner, virksomheder og eksperter slået til lyd for at kappe forbindelserne til USA og smide tech-giganterne på porten. Enten som reaktion på den amerikanske administrations ageren eller af frygt for, at Trump vil trykke på den "røde knap" og lukke it-services for europæiske kunder. 

Men når vi taler om digital suverænitet, så bør det ikke handle om at erstatte Google med en dansk søgemaskine eller tvinge danske virksomheder og myndigheder til at droppe Amazons cloud-service eller Microsoft 365. 

I stedet handler det om at stille krav til tech-giganterne om at levere deres services på vores præmisser – og om at sikre, at danske virksomheder og myndigheder har reelle alternativer på de mest kritiske teknologiområder, som vi skal leve af i fremtiden.  

For hvis vi virkelig vil opnå større magt over vores teknologi som kontinent, nation og erhvervsliv, kræver det, at vi bruger vores kræfter rigtigt og ikke kaster os hovedkulds ud i et mere eller mindre tilfældigt catch-up-game, hvor vi fx udskifter udenlandske tekstbehandlingsprogrammer med europæiske alternativer. Det løb er kørt – nu må vi rette blikket mod de næste ’kamppladser’ inden for den digitale teknologi. Her gælder det særligt seks områder:  AI, kvanteteknologi, cloud, 5G, cybersikkerhed og halvlederforsyning. 

Derfor præsenterer vi i DI Digital i disse dage både politiske positioner og forslag, en helt ny podcastserie om digital suverænitet og en rådgivningsside med konkrete anbefalinger, der skal hjælpe virksomheder med deres spørgsmål omkring deres afhængighed af ikke-europæisk teknologi.

Hold fokus på forretningen, men hav alternativer klar

Et af vores råd til danske virksomheder er, at man bør have overblik over sine kritiske sårbarheder og alternativer, men ikke skal spilde tid eller kræfter på at rykke fra amerikanske systemer fra den ene dag til den anden i den nuværende situation – alene fordi de er amerikanske.  

I stedet skal man forberede sig klogt. Det er sund omtanke at lave konkrete planer for, hvad der sker, hvis ens nuværende forretningskritiske systemer holder op med at virke. Det starter med at kortlægge de vigtigste digitale systemer og data og få overblik over europæiske backup-alternativer. At have en god plan B. 

At være forberedt handler også om at stille krav og spørgsmål til sine leverandører om, hvor data lagres, hvordan de beskyttes, og om løsningen gør det nemt at flytte data og systemer, hvis det bliver nødvendig. 

På et politisk plan vil vi i DI Digital også arbejde for, at der stilles krav til leverandører, der kan styrke europæisk tilstedeværelse og kontrol. Det indebærer også, at den offentlige indkøbsmuskel bruges som løftestang for digital suverænitet. 

Digital suverænitet kræver investeringer

Hvis vi i det globale kapløb skal gøre os forhåbninger om at følge med USA og Kina på det teknologiske område, kræver det strategiske valg og massive investeringer. Vi skal ikke kunne alt selv. Men på kritiske områder er det afgørende, at vi i Europa ikke kun forbliver anvendere af teknologien – men også udvikler den. 

Derfor erkender vi også fra DI's side, at der på udvalgte teknologiske områder er behov for at sluge nogle kameler og åbne op for statsstøtte og samtidig geare vores indre marked i EU, så langt flere europæiske alternativer kan skyde op og blomstre – og bliver i Europa. 

Det kræver ordentlige rammevilkår – ikke mindst massive regelforenklinger på det digitale område – for at skabe et europæisk hjemmemarked, hvor europæiske løsninger kan vokse og skalere. 

Digitalt suveræne bliver vi ikke i morgen, men hvis vi har handlekraften, kan vi sikre, at danske virksomheder har reelle europæiske alternativer på de mest kritiske teknologiområder – som også er dem, vi skal leve af i fremtiden.