Hybridangreb – den nye virkelighed for danske virksomheder
Truslen mod danske virksomheder er ikke længere kun digitale hackerangreb eller fysisk sabotage – den er begge dele på én gang. Hybridangreb kombinerer cyberangreb, misinformation og fysiske forstyrrelser for at skabe maksimal usikkerhed. Virksomhedsledelser skal derfor tænke sikkerhed bredt og handle proaktivt.
Hvorfor taler myndighederne nu om "hybridangreb"?
Indtil for nylig hørte vi myndigheder tale om droneangreb mod kritisk infrastruktur. I dag er retorikken ændret: Nu handler det om hybridangreb. Det skyldes, at truslen har flyttet sig fra at være et enkeltstående fysisk angreb til at være komplekse kombinationer af cyberangreb, fysiske handlinger og informationspåvirkning.
Et droneangreb kan skade et anlæg lokalt. Men et hybridangreb kan lamme forretningen bredt: et cyberangreb kan stoppe produktionen, samtidig med at misinformation på sociale medier skader tilliden til virksomheden – og måske kombineres det med GPS-forstyrrelser eller fysiske hændelser. Formålet er ikke kun skade, men at skabe usikkerhed, presse ledelser og destabilisere samfund.
"Det russiske angreb mod Viasat-satellitter den 24. februar 2022 er et skoleeksempel på hybrid krigsførelse: cyberangreb kombineret med en militær invasion. Angrebet lammede kommunikationen i Ukraine og ramte også den europæiske energisektor. Det understreger, at hybride angreb er en etableret del af Ruslands værktøjskasse – og at vi også i Danmark skal være forberedt på denne form for trussel." - Simon Jonker, Director of Security Analysis, CSIS
Eksempler fra virkeligheden
- Ukraine: Her har Rusland kombineret cyberangreb mod elnettet, sabotage af kommunikationslinjer og droner i koordinerede operationer.
- Ransomware mod industri: Flere europæiske virksomheder har oplevet, at angreb mod IT-systemer hurtigt har bredt sig til produktion (OT), hvilket har ført til dyre nedlukninger.
- GPS-jamming i Norden: Fly og skibe har oplevet forstyrrelser i navigation – en metode, der kan bruges til at destabilisere handel og transport.
- Disinformation: Hackergrupper har spredt falske historier om angreb eller forurening, som i sig selv kan skabe panik og skade omdømmet.
"Et centralt element i hybridangreb er den usikkerhed, de skaber: Hvem står bag, hvor alvorligt er det, og kommer der mere? Netop den tvivl gør cyberangreb til et effektivt hybridvåben. Angrebene spænder fra DDoS og ransomware til misinformation og spionage – fælles er, at de skaber forstyrrelse og undergraver vores tillid til samfundets evne til at beskytte sig." - Jakob Herbst, CTO, Dubex og formand for Cybersikkerhedsrådet
Hvad betyder det for danske virksomheder?
For danske virksomheder – også uden for forsvarsindustrien – betyder hybridangreb, at truslen er bredere og tættere på. Mange sektorer er nu underlagt EU’s NIS2-direktiv, fordi de udgør kritisk infrastruktur: Energi, vand, transport, fødevarer, produktion. Men selv mindre virksomheder kan blive mål, hvis de er en del af en større forsyningskæde.
Hybride trusler rammer sjældent kun teknologien – de rammer også drift, økonomi og omdømme. Derfor er det en ledelsesopgave, ikke kun et it-anliggende.
Hvad kan ledelse gøre?
Der findes ingen nem løsning mod hybridangreb, men danske virksomheder kan reducere risikoen markant ved at tage enkle, men vigtige skridt:
- Styrk adskillelsen mellem IT og produktion (OT): Sørg for at et cyberangreb i kontorsystemer ikke automatisk breder sig til produktionen.
- Overvåg netværkstrafik: Indfør overvågning, så angreb opdages tidligt – især i driftskritiske systemer.
- Træn krisehåndtering: Øv jer i scenarier, hvor cyber, fysisk drift og kommunikation hænger sammen.
- Beskyt mod de enkle fejl: Multifaktor-login, opdaterede systemer og kontrolleret fjernadgang stopper størstedelen af angrebene.
Samarbejd med myndigheder og branchefæller: Del erfaringer og brug de værktøjer, som bl.a. SAMSIK og DI stiller til rådighed.
Hybridangreb er blevet et vilkår i en verden med stigende geopolitiske spændinger. Ved at se truslen som mere end et it-problem kan danske virksomheder styrke både driftssikkerhed og samfundsrobusthed.
"De seneste hændelser med ulovlig droneaktivitet over danske lufthavne viser, at hybride angreb ikke længere er et teoretisk scenarie, men en reel trussel. Når cyberangreb, desinformation og fysiske handlinger kombineres, udnyttes gråzonen mellem fred og (cyber)krig – og det gør det vanskeligt at reagere hurtigt. For virksomheder betyder det, at robust cybersikkerhed, beredskabsplaner og træning ikke længere er valgfrie, men fundamentale." - Gorm Siiger, DNV Cyber
