Kender du et fagtalent? Så er det nu, du skal slå til
Hvis man vil have mere af noget, skal man huske at hylde det. Derfor er Dansk Industri igen i år med til at fejre Danmarks dygtigste fagtalenter til ”Fagtalent 25”.
Det er endnu engang blevet tid til, at sætte ekstra pris på de unge, der får hele Danmark til at køre rundt. Lige præcis de unge mennesker, der ved at bygge og producere, er med til at fremme innovation, vækst og den grønne omstilling, har nemlig fortjent et ekstra klap på skulderen for deres store indsats. Af denne årsag er DI og andre aktører på arbejdsmarkedet gået sammen med Jyllands-Posten om at etablere talentprisen ’Fagtalent’, der har til opgave at hylde Danmarks dygtigste unge faglærte. Man skal nemlig hylde det, som man gerne vil have mere af og her er faglærte i høj kurs.
Virksomhederne kalder på faglærte
I løbet af få år kan Danmark risikerer at mangle næsten 100.000 faglærte. Dette kan have stor betydning for, hvorvidt vi kan lykkedes med at løse flere af de største udfordringer i vores samfund. Håbet er derfor, at Fagtalent kan være med til at løse det problem, som vi risikerer at gå i møde, hvis ikke vi sætter mere pris på vores faglærte og deres talenter.
Det at de udlærte fagtalenter modtager anerkendelse for deres arbejde, kan også spille en stor rolle for antallet af fremtidens unge, som vælger at blive faglært. Her gælder det især om, at identificere de store fagtalenter, som kan blive forbilleder for nutidens børn og unge. Har de unge et forbillede med en faglært baggrund, er det nemlig mere sandsynligt, at de selv ville kunne finde på, at gå i retning af en lignende karrierevej. At hylde de danske fagtalenter er derfor ikke kun godt for nutidens unge, men også den næstkommende generation af faglærte.
Leder vi efter din virksomhed eller kollega?
Fagtalent prisen uddeles til særligt dygtige faglærte på det private arbejdsmarked. Her kan der både være tale om en dygtig kollega, leder eller virksomhed, som har gjort sig udmærket gennem deres faglige arbejde eller deres særlige indsats på arbejdspladsen. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en person kvalificerer sig til Fagtalent Prisen, så kan du læse mere om de overordnede krav nedenfor.
For at opfylde kriterierne til fagtalent, skal indstillede kandidater:
- Maks. være 35 år gammel
- Have færdiggjort en erhvervsfaglig uddannelse
- Være i beskæftigelse i en erhvervsfaglig branche
- Være fuldtids- eller deltidsansat på det private arbejdsmarked