10.09.25 DI Digital Nyheder

Stougaard & Bech: Specialister i digital compliance og databeskyttelse

Mød Stougaard & Bech Advokatanpartsselskab, et advokatkontor specialiseret i databeskyttelsesret. De yder specialiseret rådgivning og professionel sparring indenfor alle aspekter af databeskyttelse.

Vi har talt med Stougaard & Bech, om deres tilgang til digital compliance rådgivning

Hvem er Stougaard & Bech?

“Vi er et advokatkontor med specialiseret viden inden for digital compliance, herunder primært GDPR og AI.” 
 
Bag advokatkontoret er de to stiftere og partnere, Susanne Stougaard og Sanne Bech, begge advokater og partnere.  

Hvad er historien bag jeres virksomhed? 

“Vi har kendt hinanden siden advokatfuldmægtig-tiden, hvor vi sammen opbyggede forretningsområdet for “Data Protection” på det kontor, hvor vi begge arbejdede. Dengang var der næsten ingen der interesserede sig for databeskyttelse, men vi var hooked og har holdt fast i det lige siden,” fortæller Sanne Bech.  

“Vi har holdt kontakten lige siden og bl.a. mødtes til såkaldt datakaffe, hvor vi dyrkede vores fælles passion for databeskyttelse. Vi har altid haft en lille drøm om at lave noget sammen på et tidspunkt, da vi vidste at vi har samme tilgang til, hvad der er god advokatrådgivning”

 

Hvilken ydelse leverer I?

Vores produkt er solid databeskyttelsesrådgivning på et juridisk velfunderet grundlag, Og så har vi en tilgang til rådgivningen, hvor vi i høj grad løbende tilpasser rådgivningen til kundens behov. Vi ser det som en styrke at kunne tilpasse rådgivningen undervejs, når kundens behov ændrer sig eller der opstår nye udfordringer. Kombinationen af høj faglighed og fleksibilitet betyder, at kunderne både får tryghed i kvaliteten og løsninger, der fungerer i praksis. Det kan vi tilbyde, fordi vi er to senior-ressourcer og fordi det altid er os som partnere, der har kontakten til kunderne og løser opgaven,” lyder det fra Susanne Stougaard. 
 
“Vi skaber også værdi ved at kunne være den betroede partner, som følger med, når forretningsbehov og rammevilkår ændrer sig. Det betyder, at klienterne ikke står alene, men altid har en tilgængelig rådgiver ved hånden, der kan tilpasse indsatsen og finde løsninger, der passer til netop deres virkelighed.”  
“For de klienter, som har outsourcet databeskyttelsesfunktionen til os, giver det ekstra værdi i form af kontinuitet og sikkerhed – de ved, at de lovpligtige GDPR-opgaver varetages kompetent, og at de altid kan sparre med os om nye spørgsmål,” fortsætter Susanne Stougaard.

Hvad har I fokus på i øjeblikket?

“Vi har mange spørgsmål om AI og vi har også nogle klienter, som forbereder en børsnotering og derfor skal have hjælp til at stå solidt i deres GDPR-compliance setup.” 
 
“Derudover er vi i gang med at udvikle nogle kurser og workshops. Vi har nogle klienter, der ønsker meget konkrete kurser tilpasset deres virksomhed om de specifikke GDPR-problemstillinger de møder, og så er vi også på vej med et helt nyt kursus, der kommer til at blive udbudt af en kursusudnyder.”

Hvordan har et medlemsskab hos DI Digital bidraget til jeres forretning?

“Gennem DI Digital holder vi os opdateret på hvad der foregår i branchen fx via webinarerne. Vi har været inviteret til og deltaget i fokusgruppemøder, hvor vi bidrager med jurdiske input indenfor vores område og selv bliver klogere på andre faggruppers fokusområder. Vi har også mødt nye netværkskontakter,” lyder det afsluttende fra Sanne Bech. 

Relateret indhold