Kunstig intelligens fylder i nyt regeringsgrundlag. Her er DI Digitals vurdering af regeringens AI-politik

Efter 10 uger med forhandlinger har den nyudnævnte firkløverregering fremlagt sit politiske grundlag. Og hvor digitalisering og kunstig intelligens kun fyldte lidt i valgkampen, har teknologien nu fået en langt mere fremtrædende plads – senest med et selvstændigt kapitel om en “strategisk og balanceret tilgang til kunstig intelligens”. Det rummer en række mærkesager, DI Digital har presset på for længe.

“Det er meget positivt, at vi nu for første gang har kunstig intelligens med som et selvstændigt kapitel i et regeringsgrundlag. Det sætter en tyk streg under alvoren og viser, at politikerne har til hensigt at tage fat i styrepinden. Vi står over for en afgørende samfundsforandring. Nu gælder det om at omsætte de gode politiske hensigter til konkrete handlinger – og det skal ske i et tempo, der matcher udviklingen ude i verden,” siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital.

I en tid hvor truslerne mod danske virksomheder og kritisk infrastruktur kun vokser, havde DI gerne set, at cyber fik en mere markant plads i regeringsgrundlaget. Dog er det positivt, at posten som minister for samfundssikkerhed og beredskab nu varetages af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), der har en solid digital forståelse.

Her er de vigtigste tech- og AI-elementer i regeringsgrundlaget, og DI Digitals holdning til dem:

AI-acceleration i det offentlige

Regeringen fastholder det klare mål om at frigøre mindst 30.000 årsværk på tværs af den offentlige sektor gennem en massiv satsning på kunstig intelligens. Det skal blandt andet ske gennem en ny AI-accelerationsfond, der skal sætte turbo på udrulningen af løsninger med stort innovations- og skaleringspotentiale, og fortsættelsen af AI-storskalaprojekter sammen med KL og Danske Regioner. Samtidig skal en dedikeret digital sundhedsassistent på frivillig basis og på baggrund af de danske sundhedsdata være klar senest i 2028.

DI Digital er yderst positiv over for ambitionerne – og ikke mindst over, at regeringen vil fremtidssikre de lovgivningsmæssige rammer.

“Det, der for alvor rykker, er regeringens vilje til at tilvejebringe en generel hjemmel til brug af AI i det offentlige. Alt for mange gode løsninger bremses i dag af juridisk usikkerhed. Vi har virksomheder, der står klar med løsninger til den offentlige sektor – nu skal de have mulighed for at komme i spil,” siger Andreas Holbak Espersen.

Han understreger samtidig, at en massiv satsning kræver massive resultater, og at AI ikke må behandles som endnu et digitaliseringsprojekt. Det er en reel mulighed for at reformere den måde, den offentlige sektor arbejder på. Derfor skal der sættes konkrete mål – for frigjort tid, for kvalitet i ydelserne og for effektivitet. Det kræver politisk mod og lederskab at gennemføre.

Konkurrenceevne og digital suverænitet

Regeringen lægger op til at styrke Danmarks og Europas digitale suverænitet gennem investeringer i øget supercomputerkapacitet sammen med relevante fonde, udvikling af europæiske sprogmodeller, en nordisk vækstalliance og et nationalt digitalt partnerskab mellem stat, kommuner, regioner, erhvervsliv, forskning og civilsamfund.

Det er byggesten, DI Digital har efterspurgt.

“Danmark skal ikke bare bruge fremtidens teknologier – vi skal være med til at forme dem. Det er positivt, at regeringen nu tager initiativ til at investere i øget regnekraft, og at man vil etablere et nationalt digitalt partnerskab. Det er præcis den type samarbejde mellem offentlig og privat sektor, der skal til, hvis AI skal blive et løft for hele Danmark – ikke kun for de store virksomheder,” siger Andreas Holbak Espersen.

DI Digital havde gerne set en endnu klarere ambition om en egentlig AI-gigafabrik, som man længe har peget på som kritisk strategisk infrastruktur. Men håbet fra branchefællesskabet er, at det offentlige ikke kun medfinansierer investeringerne i regnekraft, men også bliver en aktiv og tidlig aftager af kapaciteten.

Færre byrder og enklere regler: tempoet skal op

Regeringen sætter et mål om at reducere byrderne for dansk erhvervsliv med 25 pct. frem mod 2035 og forpligter sig samtidig til at sikre klare og forudsigelige regler, tilgængelige offentlige data af høj kvalitet og en robust digital infrastruktur. På EU-niveau vil regeringen styrke den danske indsats i forenklingsarbejdet og som hovedregel undgå at overimplementere.

DI Digital kalder det rigtigt skridt i den rigtige retning – men efterlyser mere fart.

“25 pct. byrdereduktion er et ambitiøst og rigtigt mål. Men hvis det for alvor skal rykke noget, skal tempoet skrues op. Vi har peget på, at en tilsvarende reduktion bør nås allerede frem mod 2030 – både nationalt og på EU-niveau. Og det er afgørende, at målet følges op af konkrete, årlige reduktioner og et klart politisk ansvar,” siger Andreas Holbak Espersen.

Han fremhæver, at byrdereduktion også handler om at skabe det rette fundament for digitalisering: 

“Det er præcis dét, der adskiller lande, der bare taler om AI, fra lande, der rent faktisk udnytter teknologien til gavn for velfærd og vækst,” siger han.

Arbejdsmarkedet og kompetencer: mennesker i centrum

Regeringen gør AI til en del af det kommende trepartsarbejde og lægger op til en sporskiftefond, der skal understøtte omskoling og sporskifte – ikke mindst for den del af arbejdsstyrken, hvor kunstig intelligens vil ændre kravene til kompetencer. Samtidig vil regeringen blandt andet tilbyde danskerne et “AI-kørekort” i samarbejde med civilsamfundet og udarbejde en national strategi for AI i hele skole- og uddannelsessektoren.

DI Digital bakker op om retningen, men er klar i mælet om, hvad der nu er brug for:

"AI kommer til at forandre arbejdsmarkedet radikalt – og hurtigere, end de fleste regner med. Det er rigtigt, at regeringen allerede nu gør AI til en del af trepartsarbejdet. Men vi skal være ærlige: Det, vi har brug for nu, er ikke flere analyser og udredninger – det er et konkret og ambitiøst kompetenceløft, der når helt ud til den enkelte medarbejder på fabriksgulvet og på kontoret,” siger Andreas Holbak Espersen.

Afgørende er det, at erhvervslivet sidder med ved bordet, så kompetenceløftet sker tæt på den faktiske efterspørgsel: “Ellers risikerer vi at opkvalificere og uddanne til gårsdagens job,” siger branchedirektøren.

Nu skal ordene omsættes til handling

Samlet set er regeringsgrundlaget et markant skridt i den rigtige retning. 

AI er ikke længere et særhensyn, men en grundlæggende forudsætning, der trækker spor gennem alt fra sundhed og uddannelse til erhvervspolitik, forsvar og digital suverænitet.

De næste fire år bliver afgørende for, hvordan vi udnytter kunstig intelligens ansvarligt og til gavn for hele Danmark. Og DI Digital følger arbejdet tæt – og bidrager aktivt til at omsætte ambitionerne til konkrete resultater.

“Vi har et stærkt udgangspunkt i Danmark. Hvis vi griber mulighederne og gør det klogt, kan vi bruge AI til at styrke både vores konkurrenceevne og vores fællesskab. Men det kræver, at vi handler nu,” slutter Andreas Holbak Espersen.