2026 bliver et vildt år – også for den digitale branche
Digital suverænitet er gået fra abstrakt begreb til den vigtigste dagsorden for vores branche. I 2026 bliver det afgjort, om vi i Europa har viljen til at investere massivt, regulere smart og samarbejde strategisk - eller om vi fortsætter med at forsøge at regulere os ud af problemerne.
Velkommen til et vildt år.
At Venezuela og Grønland pludselig nævnes i samme sætning. At en dansk udenrigsminister efter et møde med en amerikansk vicepræsident må konstatere, at vi er enige om at være uenige om kongerigets suverænitet. Vi lever i en vild tid - og selv om man på et tidspunkt burde holde op med at kalde tingene vilde, så er det der sker lige nu i sandhed vildt.
Når jeg zoomer ind på det digitale område, så ser jeg en markant bevægelse fra begyndelsen af 2025 og til i dag. For et år siden handlede samtalerne stadig hovedsageligt om, hvordan vi kunne bruge AI til at skabe bedre sundhedsløsninger, mere konkurrencedygtige virksomheder eller en mere effektiv offentlig sektor. I 2025 kom samtalerne i stedet til at handle om magt, kontrol, geografi og suverænitet. Digital suverænitet blev en del af de flestes vokabular.
Essensen i digital suverænitet
For begrebet rummer noget helt centralt – både i tiden og for den digitale branche bredt set. Det er relevant uanset forretningsmodel, uanset hvor i landet du driver virksomhed, om du er kunde eller leverandør, udvikler eller bruger af digitale løsninger.
Digital suverænitet handler om vores handlefrihed, kontrol og fleksibilitet. Det handler om at sikre compliance, styrke sikkerheden og holde driften stabil. Det handler om konkurrenceevne og om at varetage vores strategiske interesser. Derfor er digital suverænitet både et spørgsmål om geopolitik – og om konkret forretning.
Men lad os slå én ting fast: Suverænitet kommer ikke af sig selv. Når vi ser verdens stormagter investere massivt i kunstig intelligens, halvledere, cloud-infrastruktur og cybersikkerhed – ikke af teknologisk nysgerrighed eller forretning alene, men i høj grad af strategisk nødvendighed – ja, så står det klart, at vi i Europa er nødt til at gøre mere end det vi plejer, nemlig at regulere os ud af det.
For suverænitet opstår ikke af regler, men af kapacitet, kompetence og innovation. Kort sagt af evnen til at levere konkurrencedygtige produkter i verdensklasse. Derfor må ethvert forslag, ethvert tiltag også vurderes efter, om det styrker netop den evne i Europa.
Året hvor ordene møder handling?
Og netop derfor bliver 2026 så afgørende. Vi står på tærsklen til et år, hvor de store linjer i europæisk digitalpolitik ikke blot diskuteres, men faktisk trækkes op. Hvor vi bevæger os fra de store ambitioner om digital suverænitet til konkret handling.
EU-Kommissionen har lagt op til et travlt år. Konkurrenceevnefonden på 400 milliarder euro forhandles, og den skal vise, om teknologi får den prioritet, der matcher retorikken.
AI-gigafabrikkerne udgør en investering på 20 milliarder euro – op til fem fabrikker, hvor ansøgningsrunden åbner i starten af 2026. Det bliver en test af Europas evne og vilje til at opbygge kapacitet i kritiske teknologier.
Den digitale omnibus bliver årets mest afgørende kamp om regelforenkling. Kan vi forenkle og skabe innovationsvenlige rammer, eller fastholdes vi i gammelt reguleringsspor? AI-omnibus-forslaget forventes vedtaget inden sommer. Det bliver en første indikation på landenes og EU-parlamentarikernes villighed til at vægte innovation over regulering.
Og så er der spørgsmålet om Europas forhold til omverdenen – ikke mindst forholdet til USA. Et konkret sted at kigge hen er i forhandlingerne af Buy European First med revisionen af de generelle udbudsregler, hvor vi bliver klogere allerede i årets første kvartal. Cyber Security Act er revideret med skarpt fokus på krav til udenlandske leverandører. Cloud & AI Development Act og Chips Act II lanceres snart. Digital Services Act og Digital Markets Act skal håndhæves i et klima, hvor modstanden fra amerikansk side intensiveres.
Europas skal træffe fundamentale valg om, hvor åbne vil vi være, og hvordan vi balancerer digitale ambitioner med transatlantiske forhold.
Danmarks stærke udgangspunkt
Den gode nyhed er, at vores udgangspunkt i Danmark er stærkt. Den digitale branche vokser globalt og driver store økonomiske forandringer. Men det gælder så sandelig også herhjemme.
Når vi i DI spørger vores medlemmer om udsigterne for 2026, svarer to tredjedele af dansk erhvervsliv, at de forventer positiv vækst i omsætningen. Det er ikke mindst den digitale branches løsninger og rådgivning, der gør de danske virksomheder mere konkurrencedygtige, mere produktive og i stand til at levere bedre produkter.
Men det kræver, at vi fastholder fokus. Digital suverænitet handler ikke om at lukke os inde eller opbygge digitale mure. Det handler om at skabe kapacitet, kompetence og innovation som fundamentet for ægte handlefrihed.
2026 bliver et intenst – ja, vildt – år. Vi får testet, om Europas digitale ambitioner er mere end velformulerede strategidokumenter. Om vi kan investere massivt, regulere smart og samarbejde strategisk. Vi ved, at vi kan levere konkurrencedygtige produkter i verdensklasse, men det kræver, at vi har de rette rammer til at forme en stærkere konkurrenceevne, der kan holde årtier fremover.
