Kan en AI-gateway blive indgangen til større digital suverænitet?
En ny rapport peger på, at Danmark kan styrke den digitale suverænitet gennem et nationalt orkestreringslag, hvor teknisk kontrol og fælles rammer for sikker AI-brug er i højsædet.
Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA) har netop offentliggjort en ny rapport, der belyser Danmarks muligheder for at styrke digital suverænitet på AI-området. Rapporten lægger vægt på, at digital suverænitet ikke kun handler om, hvor data befinder sig, men om evnen til selv at udvikle, drifte og regulere digitale løsninger uden afgørende afhængighed af globale aktører.
Med henblik på at øge den digitale suverænitet i Danmark, lægger rapporten op til at indføre en modulær tilgang til reguleringen på AI-området. Tilgangen skal innoveres af en modulær arkitektur bestående af fire lag: Infrastruktur, modeller, orkestrering og applikationer. Lagende kaldes de fire ”AI-byggeklodser”, og har til formål at muliggøre prioriteringen af omkostninger, nytte og risici,
Således kan beslutningstagere tage målrettede skridt mod øget suverænitet, uden at låse sig fast på givende løsninger eller overse kommende udfordringer og muligheder. Samlet set skal forslaget skabe rammerne for en sikker og enkel anvendelse af AI på dansk jord.
Fælles gateway åbner døre
Et nationalt orkestreringslag er et centralt element i rapporten fra CAISA. Det skal fungere som en slags AI-gateway mellem de applikationer og IT-systemer, som medarbejdere og borgere anvender til forskellige formål, og så de AI-modeller og den infrastruktur, der leverer regnekraften.
Ideen er, at Danmark skal skabe en fælles indgang til godkendte modeller, således sikkerhed, logning, compliance og adgangsstyring håndteres konsistent på et enkelt sted.
Ved at standardisere adgangen til AI-modeller er målet at aktører, udbydere og open source-løsninger har samme konkurrencemuligheder. Heraf skal der affødes et mere åbent marked, hvor valgmuligheder er flere og fleksibiliteten større.
Samtidig vil en standardisering af aftaler om digitale løsninger være med til at understøtte den danske forhandlingsposition overfor udbyderne, da forhandlingsgrundlaget vil blive mere substantielt. Et tiltag som har potentialet til at styrke udviklingen af AI benyttelsen på den danske scene.
Må ikke skabe unødige barrierer for virksomhederne
Ifølge rapporten fra CAISA vil forslaget strømline flere løsninger for de institutioner og virksomheder, der vælger at benytte sig af orkestreringslaget. En strømlining der kan skabe fælles standarter for systemerne i brug, hvilket vil gavne skalérbarheden. Dog medfølger risikoen for en markedsforvridning, hvor visse løsninger favoriseres frem for andre. Dette ville kunne påvirke markedsvilkårene i en retning, hvor visse løsninger havde forringede mulighed for at blive benyttet af både offentlige samt private aktører i Danmark. Og netop det bør både forskningsverdenen og beslutningstagere være opmærksomme på i arbejdet for større digital suverænitet om digital suverænitet.
“Rapporten præsenterer nogle nødvendige tanker om strømlining på AI-området, men et nationalt orkestreringslag må heller ikke skabe unødige barriere for virksomhederne. Danmark bør holde fast i fleksible, markedsdrevne løsninger, der understøtter konkurrence, uden at kappe båndet til bestemte løsninger eller aktører,” siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør DI Digital.
Digital suverænitet i Danmark skal ikke findes i total uafhængighed, men i bedre rammer for konkurrence, større valgfrihed for virksomheder og institutioner og mere gennemsigtighed i markedet.
