Cyber Security Dagen 2026 stiller skarpt på virksomhedernes navigering i global uro
Når cybertruslerne vokser i takt med den globale uro, står virksomhederne over for nye krav til beredskab og robusthed. Cyber Security Dagen 2026 sætter fokus på de eskalerende cybertrusler og hvad de kan betyde for Danmarks digitale robusthed.
De seneste år har været kendetegnet ved en markant stigning i antallet og kompleksiteten af cyberangreb. Dertil har særligt den nuværende geopolitiske situation har medført en større eksponering for målrettede angreb mod både virksomheder og kritisk infrastruktur.
Det er med dette udgangspunkt, at TDC Erhverv inviterer til Cyber Security Dagen 2026. Arrangementet afholdes onsdag den 4. marts 2026 i henholdsvis DR Koncerthuset i København og Savværket i Aarhus. Her er DI Digital med til at støtte op om arrangementets udfoldelse som partner.
Cyberangreb retter sig nemlig ikke kun mod de mest synlige aktører i samfundet, men rammer i stigende grad også virksomheder på tværs af sektorer og størrelse - ofte med betydelige økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser til følge. Hos DI Digital mener vi derfor, at det er essentielt at værne danske virksomheder mod disse trusler. Både til fordel for den forretningsmæssig vækst, men også Danmarks samlede digitale forsvar.
Virksomhedernes ansvar for resiliens og digitalt forsvar
Cyber Security Dagen 2026 adresserer de udfordringer, som virksomheder står over for i forsøget på at balancere digital innovation med kravet om sikkerhed. I dagens trusselsbillede er det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt man rammes af cyberangreb, men snarere hvornår og i hvilket omfang. Det stiller betydelige krav til virksomheders evne til at modstå, håndtere og komme sig efter cyberhændelser. Med andre ord, virksomhedernes resiliens.
Resiliens indebærer, at virksomheden ikke alene har det teknologiske værn på plads, men også deres interne processer og beredskabsplaner. På den måde kan der sikres en hurtig og effektiv håndtering af eventuelle sikkerhedsbrud. Indslagene på konferencen vil dermed også have fokus på, hvordan virksomhederne kan gennemføre risikovurderinger, opbygge sikkerhedskultur og anvende konkrete værktøjer til at forbedre deres digital risikostyring. Her vil oplægsholderne dele ud af deres praktiske erfaringer med forebyggelse og nedbringelse af cyberrisici.
Geopolitisk uro som ramme for cybersikkerhed
Den nuværende geopolitiske situation har en direkte afsmittende effekt på cybertrusler. Når statsaktører intensiverer deres aktiviteter på tværs af landegrænser, bliver cyberangreb i højere grad politiske værktøjer til brug i spændinger mellem nationer. Dette fordrer, at danske virksomheder, uanset størrelse, forholder sig til de sikkerhedsmæssige risici, der kan opstå i det internationale system.
På konferencen vil Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, Torsten Schack-Pedersen, dele sin viden om regeringens strategi for at fremme digital robusthed i en tid præget af hybride trusler. Her vil ministeren fortælle om på de cyberangreb, spionager, sabotager og påvirkningsoperationer, der udgør en trussel for et mere sikkert digitalt Danmark, og hvordan vi forebygger og bekæmper dem.
Et fælles ansvar for Danmarks digitale fremtid
Cyber Security Dagen samler et bredt felt af eksperter. Lige fra ledende direktører på det digitale område og relevante ministre til tidligere undercover-agenter. Arrangementet byder dermed både på oplæg om aktuelle trusler og resiliensstrategier, men også fremtidens digitale værktøjer. Under arrangementet vil der ligeså være muligheder for at erfaringsudveksle med lignende virksomheder.
DI Digital glæder sig til at tage del i samtalen om, hvordan danske virksomheder kan bidrage til at styrke Danmarks digitale modstandskraft. I en virkelighed, hvor cyberangreb kan have alvorlige konsekvenser for både erhvervsliv og samfund, er vidensdeling afgørende for at sikre en robust digital fremtid. Vi håber på at se jer til en spændende dag i cybersikkerhedens tegn.