Vi har ikke et valg: Danmark skal investere i sin digitale fremtid
Når danskerne går til valg på tirsdag, er det med fokus på velfærd, sikkerhed og økonomi. Men uanset hvilke partier der danner regering, er der én prioritet, der bør stå langt tydeligere end den gør i dag.
Digitalisering er i stigende grad en forudsætning for både produktivitet, konkurrenceevne og en effektiv offentlig sektor. Derfor er der behov for, at digitalisering indgår som en gennemgående prioritet i det kommende regeringsgrundlag.
Til det kommende Folketing
Det kommende regeringsgrundlag er en mulighed for at sætte en klar retning og sikre, at Danmark også fremover er blandt de lande, der udvikler og anvender fremtidens teknologier – til gavn for både virksomheder, borgere og samfund.
Digitalisering bør ikke behandles som et særskilt politikområde, men som en gennemgående prioritet, der binder erhvervspolitik, uddannelse, forskning, og effektivisering af den offentlig sektor sammen.
Digitalisering bør være et gennemgående tema i det kommende regeringsgrund. Og det er der en række fornuftige årsager til.
Danmark skal være det foretrukne land for teknologivirksomheder
En stigende del af danske iværksættere er digitale virksomheder. Det er her, fremtidens løsninger og arbejdspladser skabes. Derfor skal rammevilkårene i højere grad understøtte, at virksomheder kan starte, vokse og blive i Danmark.
Det kommende regeringsgrundlag bør sætte en klar retning, og sørge for at Danmark er det mest foretrukne land at drive teknologivirksomhed i og ud fra.
Det kræver konkurrencedygtige vilkår, der gør det attraktivt at investere, udvikle og skalere digitale virksomheder i Danmark.
En ambitiøs AI-reform som løftestang
Kunstig intelligens bliver en afgørende teknologi for både den offentlige sektor og erhvervslivet i de kommende år.
Derfor bør en ny regering prioritere en samlet og ambitiøs AI-reform, der styrker Danmarks evne til både at anvende og udvikle teknologien.
En national AI-reform kan bidrage til at accelerere anvendelsen af teknologien og skabe et samlet løft af Danmarks digitale kapacitet. Reformen kan blandt andet fokusere på at udbrede anvendelsen af AI-værktøjer blandt offentligt ansatte, studerende, undervisere og forskere med henblik på at styrke læring, beslutningsstøtte og håndtering af administrative opgaver.
Samtidig kan en øget anvendelse af AI i den offentlige sektor understøtte mere effektive arbejdsgange og frigøre tid til kerneopgaver.
Den teknologiske udvikling ændrer løbende kravene til kompetencer på arbejdsmarkedet. Det øger behovet for opkvalificering og uddannelse, så arbejdsstyrken kan anvende og udvikle nye teknologier.
Potentialet ved investeringer i kunstig intelligens og andre kritiske teknologier som kvante og robotter er kæmpestort og kan være helt afgørende for vores fremtidige konkurrenceevne og langsigtede vækst – det burde være et centralt tema i valgkampen, hvordan vi håndterer det. Andreas Holbak Espersen, DI Digital
En AI-gigafabrik for Danmarks digitale robusthed
Danmark skal også tage et aktivt og ambitiøst ansvar for at sikre adgang til kritisk digital infrastruktur og styrke vores teknologiske suverænitet i en tid med massiv global teknologisk konkurrence. En AI-gigafabrik vil være en vigtig byggesten i den nationale og europæiske digitale kapacitet – ikke kun for forskning og erhverv, men også for vores evne til at styrke produktivitet, innovation og robustheden i centrale samfundsområder som undervisning og sundhed.
For at fremme Danmarks og Europas konkurrenceevne foreslår vi, at en ny regning afsætter midler til at medfinansiere etableringen af en AI-gigafabrik i Danmark. Projektet skal etableres som et partnerskab mellem EU, staten og private aktører, hvor den offentlige investering fungerer som en løftestang for yderligere kapital fra både private investorer og EU-midler.
Det handler ikke om store projekter for projekternes skyld, men om at bygge den infrastruktur, der kan sikre, at Danmark kan konkurrere og samarbejde på lige vilkår i et digitalt Europa. Samtidig skal investeringerne understøtte, at teknologien anvendes til at løfte konkrete samfundsopgaver – f.eks. i uddannelse, sundhed og offentlig service.
Investering i forskning og teknologi
Forskning og innovation er centrale drivkræfter for udviklingen af nye digitale løsninger.
Inden for rammerne af det eksisterende forskningsbudget skal der prioriteres mindst 2 mia. kr. årligt til udvikling af kritiske digitale teknologier som kunstig intelligens, kvanteteknologi, cybersikkerhed og rumteknologi.
Målrettede investeringer kan bidrage til at styrke samspillet mellem forskningsmiljøer og erhvervsliv og understøtte udvikling og skalering af nye løsninger.
Mere teknologi i den offentlige sektor
I dag er mange offentlige processer fortsat præget af manuelle arbejdsgange, lange sagsbehandlingstider og gentagne indberetninger. Det skaber unødige byrder for både virksomheder og borgere og binder ressourcer, der kunne anvendes bedre.
Frem mod 2030 bør mindre bureaukrati og mere teknologi frigøre ressourcer for mindst 15 mia. kr.
Det forudsætter klare prioriteringer:
- Ret til digital sagsbehandling i standardiserede processer
- Data skal kun indberettes én gang og derefter deles på tværs af myndigheder
- Digitalisering og automatisering skal være udgangspunktet – ikke undtagelsen. I en usikker verden, hvor teknologi er blevet geopolitik, kræver det mere end prioriteringer. Det kræver produktivitet, innovation og en ambitiøs, fremtidssikret anvendelse og udvikling af nye teknologier.
