Danmark er godt på vej mod millionmålet for AI-kompetencer
Efter et år med AI-kompetencepagten har 70 offentlige og private aktører bidraget til at opkvalificere 314.000 danskere i AI. Hvis vi skal omsætte teknologien til produktivitet, innovation og konkurrenceevne, er AI-kompetencerne helt afgørende, lyder det fra pagtens medlemmer.
Industriens Hus fyldtes af en spændt summen, da Digital Dogme, DI Digital og AI-kompetencepagten øvrige medlemmer fredag mødtes til AI-kompetencedagen, hvor pagtens første leveårs resultater skulle præsenteres – og fejres. I alt 170 deltagere var klar til at lade sig inspirere af dagens indlæg og samtaler rundt om bordene, og mange med ét spørgsmål på læberne: "Hvordan får vi AI-kompetencer ind i kernen af vores organisation?"
Mette Beck-Nielsen, direktør i Digital Dogme, der er initiativtager til AI-kompetencepagten, lagde ved præsentationen af resultaterne ikke skjul på, at hun da havde overvejet, om det faktisk lod sig gøre at opkvalificere 1 million danskere i AI-kompetencer.
"Vi har i dag 70 partnere, som deltager aktivt i vores 10 taskforces, og det er lykkedes kompetencepagten på et år at opnå 314.000 opkvalificeringer. Vi har dermed bragt os selv en tredjedel af vejen mod den ene million, men vi har også lykkedes med at komme ud i det meste af det danske land. Vi skal endnu længere ud, men en tredjedel af vejen, det er rigtig fornuftigt og rigtig godt gået," sagde Mette Beck-Nielsen.
Mette Beck-Nielsen, direktør i Digital Dogme.
Opkvalificering af generalistrollen
Mette Beck-Nielsen gik ned i flere af de indsigter, som en stor undersøgelse i anledning af AI-kompetencedagen havde fundet frem til.
"De digitale generalister er dem, som opkvalificeringerne primært er blevet rettet imod. 6 ud af 10 af dem er blevet løftet. Det er rigtig godt, fordi det er generalistrollen, som kommer til at ændre sig rigtig meget i løbet af den kommende tid. Der er brug for, at generalisterne får de her AI-kompetencer, så de i højere grad kan bruge værktøjerne og i virkeligheden kan løfte sig ind i en rolle, der minder om en digital integratorrolle, som er den absolut mest efterspurgte rolle," sagde hun.
Tallene dækker over en række forskellige typer af opkvalificeringer. Alt fra et forløb ved en offentlig uddannelsesinstitution, kurser, arrangementer, vidensdeling, digital netværkslæring og så projekter i organisationerne, i virksomhederne og ved individuel læring.
Mette Kaagaard, direktør for Microsoft i Danmark og Island.
Fart på kompetencerne
Direktør for Microsoft i Danmark og Island, Mette Kaagaard, satte på AI-kompetencedagen rammen for, hvad AI skal kunne, og hvad vi skal være opmærksomme på, når AI får en langt større rolle på arbejdsmarkedet.
"Den måde, vi plejer nogle gange at operere på i Danmark, det er, at vi venter lidt til, at alle er klar. Det har vi simpelthen ikke tid og råd til lige nu. Oplæring er ikke ligesom noget, vi tager senere, eller når vi alle sammen skal i gang med. Det er noget, vi bliver nødt til at tage samtidig med, at arbejdet ændrer sig. Det er noget, vi er nødt til at tage, mens vi er på arbejde, så vi kan finde ud af at lære og løse vores opgaver på en ny måde," sagde Mette Kaagaard, og fortsatte:
"Måske har vi undervurderet lidt, hvor meget læring det egentlig er, der skal til. Fordi det er ikke læring i fremtiden. Det er læring lige nu, vi har brug for, for at kunne være med. Det handler ikke om lange kurser alene. Det handler om læring i hverdagen. Det handler om træning på egne opgaver. Og det handler om noget tryghed i at eksperimentere. Og så handler det også rigtig meget om at dele erfaringen."
Husk alle dem, der ikke rækker hånden op
Ifølge Microsoft-direktøren er det også vigtigt at snakke køn og diversitet, når vi taler om opkvalificering i kunstig intelligens.
"AI er jo desværre ikke neutral. Det afspejler dem, der bygger det, og det afspejler dem, der bruger det. Derfor kan AI enten blive et værktøj for lighed eller en accelerator for skævhed. Det synes jeg, at vi alle sammen skal være meget opmærksomme på," sagde Mette Kaagaard, og påpegede, at der er en tendens til skævhed i anvendelse mellem kønnene, og at der har været lidt færre kvinder, der har kastet sig over at bruge AI, end mænd.
Løsningen er blandt andet at skabe nogle gode programmer, der sikrer, at man får alle med, og at uddannelse er for alle, og at udbredelsen er for alle.
"Vi skal have alle med, og lige nu har vi en potentiel risiko for, at der kommer til at ske en skævhed på køn, og det synes jeg bare ikke, vi kan være bekendt," sagde hun.
Mads Samsing fra HK, Mette Beck-Nielsen fra Digital Dogme og Sara Amini fra ATEA deltog i en af dagens debatter om AI-kompetencer.
Hvilke forventninger skal vi have til den teknologiske forandring?
DI Digitals branchedirektør, Andreas Holbak Espersen, benyttede sit indlæg til at tegne de store linjer i forhold til den teknologiske udvikling og det fremtidige arbejdsmarked, vi ser ind i.
"Jeg tror, teknologien kommer til at forandre langt mere, end vi kan se for os. Den kommer til grundlæggende at forandre den måde, som vores samfund hænger sammen på. Ikke mindst den måde, som vi arbejder på. Den måde, som vores arbejdsmarked er indrettet på," sagde han og fortsatte:
"Hvad sker der, hvis vi i stor skala bevæger os fra mennesker, der gør det, de er vant til, til agenter, der arbejder, til mennesker, der arbejder med agenter? Hvad betyder det for vores samfundskontrakt på arbejdsmarkedet og vores økonomi. Det er jo årsagen til, at vi er her, og at mange af os er med i kompetencepagten. Vi ønsker kompetencerne til at gribe mulighederne, til at se dem, til at skabe dem, og til at sikre, at den her forandring bliver en forandring til det bedre for os alle sammen."
Ifølge Andreas Holbak Espersen handler det om at tage fælles ansvar, om at investere i kompetencer, om at investere i mennesker, i det tempo, som faktisk kræves af os.
"Alle dem, som er med i pagten, og måske kommer med i pagten eller bare beskæftiger sig med kompetenceudvikling hos deres medarbejdere, løfter et kæmpe, kæmpe stort ansvar. Det er fuldstændig afgørende."
Nøgletal fra pagtens første år:
314.000 AI-opkvalificeringer i 2025: Gennemført af pagtens 70+ partnere på tværs af det danske arbejdsmarked. 9 ud af 10 opkvalificeringer er rettet mod eksterne – medlemmer, studerende, kunder og borgere. 1 ud af 10 er interne medarbejdere hos partnerne selv.
92% af virksomheder mangler en AI-kompetencestrategi: På trods af at 60% af medarbejdere, der endnu ikke er opkvalificeret, ønsker det. Der er et markant gab mellem medarbejdernes efterspørgsel og arbejdspladsernes strategiske rammer.
On-the-job-training er forbundet med dobbelt så stor effekt: Medarbejdere med on-the-job-training oplever næsten dobbelt så stor positiv effekt på faglig udvikling (71% mod 38%) og arbejdsglæde (57% mod 32%) sammenlignet med medarbejdere uden opkvalificering.
90% oplever positiv effekt – med on-the-job-training: Af medarbejdere med on-the-job-training oplever 90% en positiv effekt af AI i deres arbejde. Andelen er 88% for alle opkvalificerede og 80% for dem uden opkvalificering.
Om AI-kompetencepagten
AI-kompetencepagten er et nationalt partnerskab under Digital Dogme, der arbejder for at styrke danskernes AI-kompetencer og sikre en ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens. Ambitionen er at opkvalificere en million danskere inden 2028 og dermed styrke både konkurrenceevne, arbejdsmarked og velfærd. Pagten samler virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og offentlige aktører om en fælles indsats for at omsætte AI til konkret værdi i praksis.
De stiftende partnere er AOF, Atea, ATP, CBS, Dansk Industri, DR, Erhvervsakademi København (EK), EY, Finans Danmark, Finansforbundet, HBS Economics, HK, IDA, Jobindex, Københavns Kommune, Københavns Lufthavne, Lantmännen Schulstad, Lederne, Microsoft, Netcompany, PFA, PwC, SDU og Aarhus Business College.
