Geopolitik er på alles læber – og det rykker digital suverænitet op på agendaen i virksomhederne

Geopolitiske spændinger påvirker allerede nu danske virksomheders konkrete prioriteringer. Det står klart på baggrund af en ny undersøgelse fra Dansk Industri, hvor adskillige af medlemsvirksomhederne er blevet spurgt ind til, hvordan deres forretningsdrift og leverandørsikkerhed er påvirket af geopolitik. 

Her svarer næsten halvdelen af de adspurgte virksomheder, at de som følge af geopolitiske spændinger har foretaget eller overvejet ændringer i deres forretningskritiske it, herunder risikovurderinger og dialog med leverandører om sikkerhed og dataplacering. 

“Vi ser et klart skifte i dansk erhvervsliv. Geopolitiske spændinger er rykket helt ind i maskinrummet hos virksomhederne. Vi kan se, at ledelserne i stigende grad arbejder med digital suverænitet og deres digitale risici, fordi det har direkte betydning for drift, risiko og forretningskontinuitet,” siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital. 

Cybersikkerhed og oprindelsesland prioriteres over pris  

Analysen viser, at data- og cybersikkerhed i dag er blandt de absolut vigtigste hensyn, når virksomheder vælger leverandør af digitale løsninger. Næsten syv ud af ti fremhæver sikkerhed som en topprioritet, hvilket er på niveau med funktionalitet. 

Samtidig peger analysen på, at virksomhederne vægter leverandørens oprindelsesland højere end prisen. Hver syvende virksomhed fremhæver oprindelsesland som en af de vigtigste faktorer, mens færre end hver tiende peger på pris.

“I DI mener vi ikke, at Europa skal vælge leverandører ud fra pas frem for kvalitet. Men det er kun naturligt, at virksomheder også vægter sikkerhed, robusthed og forsyningsrisici, når det handler om forretningskritisk it. Det handler om ansvarlig risikostyring i en mere usikker verden,” udtaler Andreas Holbak Espersen. 

Barrierer i forbindelse med leverandørskift 

Mange virksomheder oplever, at der kan være betydelige barrierer i forbindelse med at skifte leverandør af forretningskritiske it-systemer. Hele to tredjedele af virksomhederne vurderer nemlig, at de kun i mindre grad eller slet ikke har mulighed for at skifte leverandør uden større barrierer.  

Disse barriererne kan blandt andet hænge sammen med omkostninger ved at omlægge eksisterende systemer eller kontraktforhold med nuværende leverandører, ligesom det kan skyldes komplekse it-systemer og integrationer på tværs af centrale funktioner i virksomheden. På nogle områder kan virksomhedernes valgmuligheder desuden være begrænsede af få relevante alternativer til eksisterende løsninger.  

Der er brug for investeringer, bedre rammer og færre barrierer 

På baggrund af analysen står det klart, at opmærksomheden på digital suverænitet er stigende blandt de danske virksomheder. For at styrke digital suverænitet i erhvervslivet bredt set kræver det imidlertid også klare politiske prioriteringer, der styrker fleksibilitet, konkurrenceevne og mulighederne for at træffe aktive teknologivalg. 

Det er afgørende for at sikre både virksomhedernes og samfundets handlefrihed i en tid, hvor adgang til kritisk teknologi er blevet en central faktor for konkurrenceevne og sikkerhed.

“Digital suverænitet handler ikke om at lukke sig om sig selv, men om at have reelle valg. Det kræver investeringer i teknologi, bedre og mere sammenhængende rammer og stærkere konkurrence. Ellers risikerer vi, at de politiske ambitioner og behovet for større handlefrihed ikke bliver omsat til konkret handling,” siger Andreas Holbak Espersen.

Hos DI peger vi især på tre politiske greb, der skal være med til at styrke Danmarks og Europas digitale suverænitet, så vores virksomheder får flere reelle valgmuligheder: 

• Styrk positionen inden for kritiske teknologier: Prioritering af udvikling og anvendelse af kritiske teknologier som AI, kvanteteknologi, mikrochips og cybersikkerhed. Fx via enklere og mere innovationsvenlige rammer, markante investeringer og et langt stærkere fokus på forskning, talent og kompetencer. 
• Reducér afhængigheder gennem krav og standarder: Strategisk brug af offentlige indkøb og fælles europæiske leverandørkrav, der øger fleksibilitet og kontrol. Fx via krav om flytbarhed, continuation of service og udbredelse af åbne standarder.
• Understøt en robust digital infrastruktur: Investeringer i kapacitet som datacentre, cloud- og AI-infrastruktur samt et tættere offentligt-privat samarbejde om beskyttelse af kritisk digital infrastruktur, herunder med fokus på cybersikkerhed og beredskab.