Topmøde gjorde det klart: Digital suverænitet skal løses i praksis

Netop det var omdrejningspunktet, da DI Digital samlede beslutningstagere og eksperter for at høre, hvordan vi i praksis kommer videre. På tværs af oplæg og debat stod ét budskab klart: Digital suverænitet handler ikke om at stå alene, men om handlefrihed. Det kræver et digitalt fundament, der er fleksibelt, robust og strategisk gennemtænkt.

Afhængigheder er et vilkår - håndter dem strategisk 

Professor Jan Damsgaard fra CBS lagde ud med en skarp diagnose af, at Europa komparativt er langt bedre til at anvende end til at skabe selvstændige digitale løsninger, og her kom han med et klart opråb til den digitale branche.

"Det jeg ønsker er, at Europa på en eller anden måde skal opnå ligeværdighed. Det gør vi ved, at vi bygger ting, som USA er lige så afhængige af, som vi er af dem”, sagde Jan Damsgaard.

Pointen er, at virksomheder ikke skal eliminere alle afhængigheder fuldstændig, men i stedet håndtere dem aktivt. Her gjorde Damsgaard klart, at det kræver en fokuseret strategisk indsats, som ikke alene handler om ansvaret i IT-afdelingen, men om at ledelsen tager stilling til, hvor organisationen er mest sårbar, og arbejder målrettet med at reducere kritiske afhængigheder. Det kan være gennem exit-strategier, øget dokumentation, alternative leverandører og mere modulære opbygninger.  

AI accelerer behovet for resiliens 

Roman Jurowetzki, chefforsker ved CAISA og lektor ved Aalborg Universitet, pegede på, at AI fundamentalt ændrer spillereglerne. Det er blevet markant billigere og hurtigere at omsætte viden til software og modeller. Det betyder, at organisationer nu kan bygge prototyper og løsninger på meget kort tid, men samtidig risikerer udfordringerne at flytte sig fra udvikling til governance, kvalitet og drift. 

Konsekvensen er, at organisationer i stigende grad arbejder med systemer, der konstant udvikler sig, brydes op og erstattes. Det stiller nye krav til robusthed. 

Derfor er digital suverænitet i følge Roman Jurowetzki uløseligt forbundet med resiliens. Som virksomhed er det nødvendigt at forstå sine afhængigheder, identificere flaskehalse og sikre, at systemer kan tilpasses og udskiftes uden at lamme forretningen. 

Kontrol fremfor uafhængighed 

Ramus Korch og Theis Ziegler fra PA Consulting gjorde det klart, at digital suverænitet ikke er et teknisk, men strategisk projekt. Fuld uafhængighed er urealistisk i et globalt, indbyrdes afhængigt teknologimarked. 

Med afsæt i deres nylige analyse af den offentlige sektor pegede de på, at vejen frem er en systematisk og risikobaseret tilgang til digital suverænitet. Det kræver først og fremmest et reelt overblik over kritiske afhængigheder, herunder data og dataflows: hvor data ligger, hvem der har adgang, og hvordan de bevæger sig. Dernæst handler det om at reducere leverandørafhængigheder gennem klogere indkøb, modulære arkitekturer, alternative leverandører og klare exit-muligheder. Samtidig skal organisationer opbygge kapabiliteter til at styre komplekse løsninger, hvor indsigt og fleksibilitet ellers er begrænset.

Endelig kræver det et bredere blik på de økosystemer, som digitale løsninger indgår i - herunder, hvor kritiske komponenter produceres, og hvilke risici der kan opstå i en geopolitisk krise.

Budskabet var således klart: Digital suverænitet handler ikke om at eje det hele selv, men om at kunne gennemskue, prioritere og ændre sine sårbarheder - uden at miste kontrol.  

Suverænitet som en del af ledelsesbeslutningerne  

I en afsluttende samtale med Jan Damsgaard, Ramus Korch og Michael Moesgaard fra DSB blev perspektiverne samlet. 

Her var en gennemgående pointe, at digtial suverænitet ikke skabes gennem én stor transformation, men gennem løbende, bevidste valg. 

“Hver eneste gang, vi er i en situation, hvor vi kan træffe et valg, så tænker vi: Er der flere udgange af rævehulen, hvis vi kommer i klemme? Kan vi gøre noget? Og det kan godt være en løsning med flere leverandører,” lød det fra Michael Moesgaard, IT-direktør i DSB.

Ifølge ham er digital suverænitet i DSB derfor tæt koblet til klassisk risikostyring og IT-sikkerhed. Alt sammen indsatser, der prioriteres efter forretningskritikalitet, så de vigtigste systemer først opnår robusthed og fleksibilitet. 

Panelet pegede samlet på, at netop denne pragmatiske tilgang er vejen frem. Digital suverænitet kræver strategiske valg, ledelsesmæssig prioriteringen og investeringer og samarbejder på tværs, men i praksis starter det med konkrete beslutninger her og nu. 

"De stærke gør, hvad de kan, og de svage må finde sig i, hvad de må" 

Alvorligheden i den geopolitiske situation var helt tydelig og det opridsede Jan Damsgaard:

"Der er lavet en undersøgelse af de 44 mest kritiske teknologier, og hvem i verden der er ledende på dem. Og det, der viser sig, er, at USA er ledende på syv af dem, og Kina er ledende på 37. Europa er ledende på nul af dem. Så der er altså en helt fundamental udfordring for Europa, og vi er nødt til at træde i karakter og udvikle nogle af de her teknologier selv," sagde professoren. 

Suverænitetsspørgsmålet er ikke nyt. Det første eksempel kan man finde i det gamle Grækenland, og der er en klar fortælling om politisk realisme at finde i den historie. 

"Der lå en ø, der hed Melos. Den var egentlig en suveræn ø, og den havde i generationer haft et fredeligt forhold til Athen, som jo var den store bystat i området. På et tidspunkt kunne Athen godt tænke sig at tage den dejlige lille ø, og på Melos sagde man: 'Det kan I da ikke, vi har jo levet fredeligt side om side i generationer.' Hertil svarede Athen: 'Moral gælder kun for de ligeværdige.' Det, jeg vil ønske mig, er, at vi i Europa opnår ligeværdighed. Det kan vi gøre ved, at vi bygger ting, som USA er lige så afhængig af," sluttede Jan Damsgaard. 

Europa står dermed over for et grundlæggende valg: Enten at opbygge reel teknologisk styrke eller acceptere de vilkår, andre sætter.