Elektronikbranchen: Mangel på hænder kan koste dyrt i vækstpotentiale

Elektronikindustrien er i stigende grad præget af strukturelle udfordringer, som på længere sigt risikerer at hæmme både innovation og vækst i de danske virksomheder. Her er en væsentlig udfordring den lave andel af kvalificerede kandidater kombineret med, at en mangel specialister med de rigtige profiler til branchens behov. En tendens som giver en mangel på diplom- og civilingeniøruddannelser til udvikling og produktion af elektronik. 

En central konsekvens af dette er, at de danske virksomheder misser ud på en vækst, som de ellers kunne have fået. Der ligger nemlig en stor efterspørgsel og en ordreindgang, som ville kunne håndtere bare arbejdsstyrken i virksomhederne var større - og uden hænder er man nødsaget til at sige nej til denne vækst. En problematik som i den grad sætter en kæp i hjulet for salget i de pågældende virksomheder, men også den danske autonomi på elektronik. 

“Vi har samtaler i Europa om, hvor vi lægger vores produktion, og om vi skal hjemtage ting til Europa. Så det er også et spørgsmål om autonomi og suverænitet i Europa. Og hvis danske virksomheder igen og igen siger "nej" til ordrer, de ellers kunne have fået, så finder kunderne andre leverandører”, lyder det fra Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital.

I DI Digital anser vi denne problematik som alvorlig for elektronikbranchen, hvorfor vi også mener, at der  

Stor efterspørgsel og lav ledighed  

Det markante rekrutteringsbehov understreges af nye tal fra DI. Her står det klart, at dimittendledigheden blandt nyuddannede fra diplom- og civilingeniøruddannelser relateret til konstruktion, produktion og udvikling af elektronisk hardware er blevet særdeles lav. 

For dem som blev færdiguddannet i 2024, lå dimittendledigheden målt første år efter endt uddannelse nemlig kun på 17,4 % for hardware-civilingeniører. Et stykke under niveauet for civilingeniører som eller generelt ligger på 21,1 %. En tendens der også gentager sig sammenlignet med alle kandidatuddannelserne, hvor dimittendledigheden normalt ligger på 23,3 %. Over en årrække har hardware-civilingeniørerne altså konsekvent ligget under dette niveau, som ellers i forvejen er meget lavt. En observation der giver et vink med en vognstang om, at der nu er en efterspørgsel på netop disse uddannelser, som udbuddet ikke længere kan følge med.  

"Det er bemærkelsesværdigt, hvor lav ledigheden er blandt nyuddannede hardwareingeniører - både på civil- og diplomniveau. Det viser tydeligt, at vi uddanner langt færre kandidater, end virksomhederne efterspørger. Hvis Danmark skal fastholde sin position som et digitalt foregangsland og bidrage til at styrke den europæiske konkurrenceevne, kræver det politisk vilje til at øge optaget på de tekniske uddannelser," siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital. 

Teknisk og kommerciel forståelse skal følges ad 

Elektronikbranchens udfordringer handler dog ikke kun om antal. Den handler i høj grad også om profilering. Virksomheder efterspørger i stigende grad medarbejdere med kombineret teknisk og kommerciel forståelse. Med andre ord, medarbejdere, der kan agere i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og kundeorienterede funktioner. Disse profiler er unikke, hvilket gør dem langt sværere at erstatte eller flytte til lavtlønslande.

"Den teknologiske udvikling går hurtigt – ikke mindst inden for kunstig intelligens – og stiller stadigt større krav til nye og specialiserede kompetencer. Mange virksomheder har vanskeligt ved at følge med. Medarbejdere, der kan kombinere teknisk indsigt med kunde- og forretningsnær forståelse, bliver i mindre grad erstattet eller flyttet geografisk. Det giver dem en strategisk værdi, der rækker ud over den tekniske profil," siger Andreas Holbak Espersen. 

Dertil kommer, at global konkurrence om talenter og geopolitiske spændinger også gør det vanskeligere at tiltrække den nødvendige internationale arbejdskraft. Hos DI Digital mener vi derfor, at der er behov for en målrettet indsats med et fokus på at øget optag på tekniske uddannelser, styrket efter- og videreuddannelse samt forbedrede rammer for international rekruttering af højt kvalificeret arbejdskraft. 

"Hvis Europas og Danmarks fremtidige konkurrenceevne skal forbedres, og den digitale omstilling accelereres, er det nødvendigt at tage industriens bekymringer alvorligt og sætte ind på flere fronter. Ser vi passivt til, vil andre nationer med sikkerhed løbe fra os i det teknologiske kapløb," siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital.