Vejen til teknologisk suverænitet går gennem investeringer og innovation
Europa har brug for mere digital kapacitet, stærkere teknologiske værdikæder og større handlefrihed inden for kritiske teknologiområder som cloud, AI og halvledere. Det er ambitionen bag EU’s Tech Sovereignty-pakke, som skal styrke Europas position i den globale teknologikonkurrence. I to høringssvar til Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet bakker DI op om målsætningen – og peger samtidig på, at vejen til større teknologisk suverænitet går gennem øget konkurrenceevne, investeringer og innovation frem for protektionisme.
De to høringssvar omhandler henholdsvis Kommissionens meddelelse om teknologisk suverænitet og det konkrete lovforslag Cloud and AI Development Act (CADA). Begge initiativer er en del af EU’s ambition om at styrke udviklingen og udbredelsen af kritiske teknologier i Europa. DI bakker op om ambitionen, men understreger, at Europas teknologiske position ikke styrkes gennem lukkede markeder, men gennem forbedret konkurrenceevne på det digitale område.
“Europa har brug for mere regnekraft, digital infrastruktur og stærkere teknologiske økosystemer, hvis vi skal stå stærkere i den globale konkurrence og fastholde vores handlefrihed på kritiske teknologiområder. Derfor er det positivt, at EU nu i højere grad fokuserer på at opbygge kapacitet og styrke Europas teknologiske fundament. Men hvis ambitionerne skal omsættes til reelle resultater, kræver det investeringer, innovation og attraktive rammevilkår for virksomhederne – ikke nye barrierer eller krav, der begrænser adgangen til de nye teknologier,” siger branchedirektør Andreas Holbak Espersen.
Krav til cloud bør hvile på risici fremfor geografi
Men ambitionen om at styrke Europas teknologiske kapacitet skal også afspejles i den konkrete regulering. Det gælder især for cloud- og AI-tjenester, hvor de kommende regler får stor betydning for både offentlige myndigheder og de virksomheder, der leverer teknologien.
Med CADA introduceres et nyt rammeværk med fire sikringsniveauer, der skal bidrage til at afgøre, hvilke krav offentlige myndigheder kan stille til de cloud- og AI-tjenester, de indkøber.
Her mener DI, at reguleringen bør udformes, så den tager højde for konkrete, materielle risici fremfor geografi, ejerskab eller oprindelsesland, der i praksis kan udelukke ellers egnede leverandørgrupper. I stedet bør krav tage afsæt i forhold som datasikkerhed, adgangskontrol, interoperabilitet og governance.
Samme hensyn gør sig gældende for begrebet “offentlig orden”, der i CADA kan udløse de højeste sikkerhedskrav. Her peger DI på behovet for en klar afgrænsning, så almindelige offentlige it-systemer ikke havner i unødigt høje sikkerhedskategorier, der reducerer antallet af tilgængelige leverandører og fordyrer den offentlige digitalisering.
Offentlige indkøb som strategisk løftestang
Desuden fremhæver DI offentlige indkøb som en vigtig løftestang for europæisk teknologisk kapacitet. Hvert år køber den offentlige sektor varer og tjenester for betydelige beløb, og de investeringer kan bruges mere strategisk til at understøtte innovation og udvikling af nye teknologiske løsninger.
Udbud kan med fordel vægte hensyn som sikkerhed, bæredygtighed og innovation ud over pris. Men kravene skal være risikobaserede, proportionale og harmoniserede på tværs af EU, så virksomheder ikke mødes af forskellige nationale krav og regler i hvert enkelt medlemsland.
Nye regler skal spille sammen med eksisterende
Samtidig er det afgørende, at nye initiativer bygger videre på den regulering, virksomhederne allerede arbejder efter. Ellers risikerer virksomhederne dobbeltregulering og øgede complianceomkostninger.
“Hvis CADA og de øvrige initiativer skal flytte noget, skal de gøre hverdagen enklere – ikke mere kompleks. Reglerne skal harmoniseres på tværs af EU og spille sammen med den regulering, der allerede findes. Ellers ender vi med dobbeltarbejde og højere omkostninger, og det rammer især de små og mellemstore virksomheder”, siger branchedirektør Andreas Holbak Espersen.
Læs de to høringssvar her.
Læs mere om EU’s Tech Sovereignty-pakke her og læs voressnapshot-analyse her.
Fakta: De to høringssvar og processen
Cloud and AI Development Act (CADA) skal udbygge EU’s kapacitet inden for cloud, AI og datacentre gennem hurtigere tilladelser, særlige accelerationszoner for datacentre, nye EU-finansieringsinitiativer og fælleseuropæiske indkøb. Der introduceres også fire suverænitetsniveauer og tilhørende krav for følsomme offentlige anvendelser. For virksomheder kan opbygningen af kapacitet i Europa give bedre adgang til regnekraft og infrastruktur, men hvis suverænitetskrav udformes for snævert eller geografisk, kan det risikere at øge omkostningerne og begrænse adgangen til globale teknologier frem for at understøtte innovation.
Meddelelsen om teknologisk suverænitet er Kommissionens overordnede ramme for den samlede Tech Sovereignty-pakke, som ud over CADA også omfatter Chips Act 2.0 og en EU-strategi for open source. Meddelelsen sætter den politiske retning for, hvordan Europa skal styrke sin evne til at udvikle, kontrollere og skalere kritiske teknologier.
Den videre proces: CADA er et lovforslag, der nu skal forhandles af Europa-Parlamentet og EU’s medlemslandene. Endelig vedtagelse sigter aktuelt mod udgangen af 2027, men tidsplanen kan ændre sig undervejs.
