96 mio. euro er afsat til cybersikkerhed – men danske leverandører sidder på hænderne

Den 1. september åbnede ECCC, EU's cybersikkerhedskompetencecenter, som er årets ansøgningsrunde under Digital Europe-programmet. Her er der tale om en samlet økonomisk kapacitet på 96 mio. EUR fordelt på syv emner, med frist for ansøgning den 14. januar 2027 kl. 17.00.  

Her er der ikke tale om en forskningspulje. Pengene går derimod til at udvikle, tilpasse og rulle løsninger ud, der allerede er tæt på markedet. Altså præcis dér, hvor en stor del af DI Digitals medlemmer, med egne cyberprodukter, allerede står. 

Læs mere: ECCC's opslag om ansøgningsrunden og NCC-DK.

Bemærk: Enkelte emner kan være omfattet af Digital Europe-forordningens artikel 12(5), som begrænser deltagelse for enheder under kontrol fra lande uden for EU. Tjek betingelserne for det konkrete emne, før I går i gang.

Fire af de syv emner er jeres 

Tre af emnerne kan I roligt springe over. De handler om nationale koordinationscentre, beredskabstest i el, havne og offentlig forvaltning og om regionale hubs til undersøiske kabler. Dette ligger på myndighedernes bord. Med hensyn til de fire andre emner bør enhver dansk leverandør, med et produkt i porteføljen, læse disse med lup.

CYBERAI (15 mio. EUR) er det brede emne: Værktøjer og tjenester, der benytter AI – herunder generativ AI – til trusselsdetektion, threat intelligence, hændelseshåndtering, malwareanalyse, sårbarhedsidentifikation og automatisk genopretning. Emnet er åbent for teknologileverandører, forskningsmiljøer og NIS2-omfattede virksomheder. Her kan man få op til 50% i støtte.

AI4SME (20 mio. EUR) er efter min vurdering det mest tilgængelige for en dansk produktvirksomhed. Emnet er skruet sammen som en SMV-støtteaktion: AI-baserede sikkerhedsprodukter til europæiske SMV'er, inklusive validering og markedsudbredelse. SMV'er får dækket 75% af omkostningerne, hvilket er det afgørende element. Endvidere kan en enkelt virksomhed kan søge alene, hvis denne selv har kompetencerne til dette.

EULEG (20 mio. EUR) er lavet til dem, der allerede har bygget produkter oven på de nye regler: Dette gælder værktøjer og metoder, der hjælper virksomheder og myndigheder med at leve op til Cyber Resilience Act, NIS2, DORA, GDPR, Cybersecurity Act og AI Act. Blandt andet compliance-tjek til SMV'er, lettere hændelsesrapportering, infrastruktur til certificering og overensstemmelsesvurdering kan dækkes med op til 50%.

DUALUSE (10 mio. EUR) dækker teknologi med både civil og militær anvendelse: Der er tale om kvantesikker kryptografi, zero trust, AI-drevet detektion, cyber ranges, SOAR-platforme samt beskyttelse af kritisk infrastruktur. Industrien og SMV'er søger altså sammen med forsvars- og indenrigsmyndigheder og kan få dækket 50%.

Samtidig skal man have med i baghovedet: EU-bidraget pr. projekt ligger på 3–5 mio. EUR, typisk over 36 måneder. Dette er store projekter. For langt de fleste danske virksomheder betyder det et konsortium, enten med andre virksomheder eller et forskningsmiljø, og ofte med partnere i andre EU-lande. Call-teksterne opstiller ikke dette som krav, men de siger det tydeligt nok: konsortier på tværs af lande trækker op i bedømmelsen. 

Vi er ikke gode nok til det her 

De danske virksomheder er stærke på cybersikkerhed. Desværre kan man bare ikke se dette på, hvor stor en bid af EU's cybermidler der ender i Danmark. Vores erfaring i DI Digital er, at danske virksomheder sjældnere søger bevillinger, end virksomheder i andre lande på vores egen størrelse. Samtidig står de oftere uden for de konsortier, der ender med at løbe med bevillingerne. Dette er  dog ikke ens bestydende med, at de danske løsninger ikke er gode nok. Tværtimod skyldes det, at ansøgningsarbejdet er tungt, da man ikke kender de rigtige partnere i udlandet. Yderligere har flere virksomheder svært ved at afkode, hvem man skal spørge om hjælp til dette herhjemme.

En meget ærgerlig tendens, som DI Digital gerne vil sætte ind overfor. For der ligger nemlig penge til produktudvikling, som ellers skal findes i driften eller hos investorer. Dette er faktisk den mindste del af problemet. Problemstillingen ligger i, at de konsortier, der får EU-midler i dag, er de netværk, der sætter standarderne. Dermed er det også dem, der vinder de offentlige udbud og får fat i de europæiske kunder om tre år. Står de danske leverandører udenfor denne proces, mister de mere end en blot bevillinger. 

Ring, før I beslutter jer 

Af denne årsag gør vi i år en ekstra indsats for at få danske leverandører med i runden. Overvejer I at søge – eller vil I bare vide, om jeres produkt overhovedet passer ind i et af emnerne – må i derfor meget gerne kontakt mig, og helst nu. Fristen i januar ser måske rummelig ud, men det er den ikke, når der skal findes partnere og skrives en ansøgning inden da.

Hvad kan vi så konkret gøre fra DI Digitals side? Vi kan koordinere med de danske myndigheder bag NCC-DK, det nationale koordinationscenter, som er forankret i Styrelsen for Samfundssikkerhed og Erhvervsstyrelsen, der har som opgave at få flere bevillinger hjem til Danmark. Yderligere kan vi åbne døre til de danske forskningsmiljøer, der arbejder med cybersikkerhed. Der hvor et projekt kræver partnere uden for landet, kan vi også trække på DI's søsterorganisationer i resten af Europa. Ansøgningen skriver vi ganske vidst ikke for jer – men I skal ikke stå alene med den.