Det er eleven, ikke maskinen, der skriver

"Cliarly kan hjælpe ordblinde med at skrive fuldstændig frit og bare gætte på alle de ord, som skal staves. Så kan programmet finde ud af, hvad det er, personen har skrevet, og oversætte det til rigtigt dansk," siger Jakob Frederik Lykke, stifter og CEO i Cliarly.

Cliarly bliver i dag brugt på en lang række folkeskoler, efterskoler, FGU-uddannelser og gymnasier. Og læsevejledere landet over klapper i hænderne, når de får løsningen vist frem, fortæller stifteren.

Jakob Frederik Lykke er også selv begejstret, når han skal forklare, hvor langt teknologien er kommet med at hjælpe både ordblinde og ikke-ordblinde med at læse og skrive.

Udgangspunktet var de flade, metalliske oplæsningsstemmer, der lød som Stephen Hawking, fortæller han. De var i årevis det eneste, ordblinde elever havde at læne sig op ad. Det samme gjaldt de klassiske ordforslagslister, der krævede, at eleven skrev et par bogstaver og derefter lyttede sig frem til det rigtige ord på en liste. Det tog utroligt lang tid.

"I dag kan vi tilbyde løsninger, der lyder fuldstændig som et rigtigt menneske, der læser op. Og det har enorm betydning for, hvor meget man kan koncentrere sig om det, der bliver læst," siger Jakob Frederik Lykke.

Det samme gælder, når elever skal skrive.

"Cliarly er virkelig, virkelig god til at forstå 'ordblindsk'."

Værktøjet retter stavefejlene, men rører ikke ved formuleringen.

"Cliarly kan ikke hjælpe dig med at formulere din tekst bedre. Hvis du har skrevet talesprog, så er det talesprog, der kommer ud. Det er bare uden stavefejl," siger han.

Forskellen på AI og generativ AI

Netop dér ligger en vigtig forskel på et hjælpemiddel og en genvej – og det er den skelnen, Jakob Frederik Lykke mener, debatten om AI i uddannelserne mangler.

"Når man taler om, at vi ikke må bruge AI eller computerbaserede programmer til eksamen, så tænker jeg: Der er jo en milliard forskellige computerprogrammer, som gør forskellige ting. Derfor skal vi også skelne mellem generativ AI som ChatGPT, Claude og Gemini, og så andre værktøjer som f.eks. Cliarly."

Cliarlys korrekturmodul er ikke en generativ model og kan ikke chatte. Derfor må modulet i dag også gerne bruges til eksamen i folkeskolen, fortæller han.

"Den kan ikke skrive opgaverne for eleverne. Men den kan hjælpe dem med, at det, de skriver, faktisk også er det, der står. Så de ikke sidder til matematik med hjælpemidler og i virkeligheden bliver testet i dansk i stedet for i matematik."

"Jeg har talt med så mange ordblinde, som har svært ved at formulere sig skriftligt. For dem er talesprog og skriftsprog bare det samme. De har siddet med en ordforslagsliste og kæmpet med den og har aldrig haft mulighed for at skrive frit. De har aldrig haft mulighed for at sidde og finde ud af, hvordan man skriver et godt afsnit. Det er derfor, det er så vigtigt, at elever både med og uden læse-skrivevanskeligheder får adgang til hjælpemidler, der rent faktisk kan kompensere for de problemer, de har."

Cliarly har også en omskrivningsfunktion, der bygger på en generativ model, men den er tilpasset, så den kun kan omskrive – ikke skrive. Den bruges også på flere skoler.

"Så kan eleverne få mulighed for at udvide deres ordforråd og se, hvordan man ellers vil kunne formulere en tekst. Det er en anden måde at bruge generativ AI på, hvor den ikke går ind og skriver opgaven, men gør det muligt at få lidt hjælp. Det kunne også være, man sad med sine forældre og spurgte: Er der andre ord for det her?"

Som at bede en i kørestol om at løbe

Men træner eleverne så stadig deres egne færdigheder – eller læner de sig bare tilbage?

"Det er et rigtig godt spørgsmål, for vi har det på forskellige niveauer. Sidder du i 4. klasse, bruger du måske vores ordforslag, hvor du stadig kan øve stavningen. Når du kommer op i de højere klasser, er det ikke så meget stavning, der er i fokus længere. Der handler det om formuleringer."

Han er ikke i tvivl om, at eleverne skal kunne stave til et vist niveau. Men når det niveau er nået, holder argumentet ikke.

"Så giver det bare ikke mening længere, at ordblinde skal sidde og kæmpe med at stave. For så får de ikke lært noget som helst andet. Det er lidt som at bede en, der sidder i kørestol, om at skulle løbe. Det giver bare ikke rigtigt nogen mening."

Han fortæller om en ordblind, han talte med for nylig, som havde brugt syv år af sit liv på ordblindekurser og stadig har ekstremt svært ved at læse og skrive.

"Hvis han havde brugt de syv år på at lære at programmere, kunne han have fået et godt job og virkelig have bidraget til samfundet. Man kan jo ikke komme ud på en arbejdsplads og sige: Jeg kan læse og skrive. Det kan alle de andre kandidater også."

Jakob Frederik Lykke sammenligner det med lommeregneren, der også var kontroversiel, da den kom, og som endte med at gøre det muligt at regne mere avanceret i folkeskolen end før.

Gråzonen i gymnasierne

I folkeskolerne og på erhvervsuddannelserne har man taget alle værktøjets funktioner til sig. Men gymnasierne er en lidt anden sag. Her ligger korrekturværktøjer i bekendtgørelsens gråzone i forhold til hjælpemidler ved eksamen.

"Det er lidt vildt, hvis du kan bruge det til eksamen i folkeskolen, men ikke i gymnasiet. I folkeskolen skal du stadig øve din stavning. I gymnasiet handler det jo meget mere om formulering, og her må du ikke få hjælp til stavningen."

"Hvis ikke vi havde værktøjer som Cliarly i eksamenssammenhænge, så ville vi bare have elever, der sad og dumpede og fejlede, fordi de ikke kunne vise det, de egentlig kan. Det, som ordblinde synes er så fedt ved Cliarly, er, at de kan vise, hvor gode de er til at formulere sig, og hvor stort et ordforråd de har. For det kunne de ikke før."

En anden konsekvens kan ifølge Jakob Frederik Lykke være, at eleverne i stedet bruger den forkerte teknologi.

"Hvis et gymnasium ikke får de rette værktøjer, så risikerer vi bare, at de ordblinde bruger værktøjer som ChatGPT – og så får de ikke lært det, de skal."

Han mener også, at forslagene om at lade gymnasieeleverne skrive i hånden er helt forfejlede.

"Det er et klart tilbageskridt. Og er du ordblind, kan du sjældent læse din egen håndskrift. Det er jo heller ikke nødvendigt for mig at skrive i hånden for at kunne passe ind i samfundet og passe et normalt arbejde."

Mindre stigmatisering af ordblinde

Udviklingen går den rigtige vej for virksomheden Cliarly. Efterhånden er det institutionerne, der henvender sig til Cliarly, og ikke omvendt, og virksomheden har aftaler med landets kommuner, så voksne kan få værktøjet gennem jobcentret.

"Vi taler med rigtig mange læsevejledere, der alle sammen siger, at det er en kæmpe forbedring med Cliarly. Det er som at gå fra en cykel til en Ferrari – det er virkelig en anderledes oplevelse."

"Så mit mål er, at Cliarly skal være et værktøj til at mindske den stigmatisering, mange ordblinde oplever i samfundet og i deres dagligdag. At vi kan skabe bedre inklusion og sikre, at alle kan arbejde på lige vilkår."

Skal han give politikerne ét råd, inden den nationale strategi om brug af AI i uddannelserne skal skrives, så er det, at man skal holde tungen lige i munden, når der lovgives.

"Mit vigtigste budskab er, at man ikke tager al AI-teknologi over én kam. Den fede måde at gøre det på er gennem danske leverandører, hvor man har mulighed for at regulere, så man ikke bare slipper en eller anden GPT-model ud, som kan skrive opgaven for dig. Vi laver nogle værktøjer, der kan bruges specifikt til det her. Man slipper jo heller ikke bare eleverne løs med en computer – man giver dem et specifikt program og siger: Vi bruger det her, og vi bruger ikke det andet."

"Det handler om at regulere det lidt. Ikke om at skære det fra totalt."