Når du skal lære, skal der bare fuld gas på det hele

En elektrikerelev sidder derhjemme foran skærmen. Han sætter måleproben det forkerte sted på el-tavlen, og med det samme får han besked om, hvor den skulle have siddet.

Læreren er ikke i lokalet. Han er ikke engang et menneske – men han ligner et, og eleven kan nærmest ikke se forskel.

"Det er en AI-genereret virkelig person," siger Claus Riekehr Møller, direktør i Cadpeople. "Vi optager en rigtig underviser i ti minutter, og så kan vi få den figur til at lave alle mulige former for læring inden for det felt – bare ved at give den manuskriptet. Og den gør det på alle sprog."

Cadpeople er ikke et start-up, der har set en mulighed i AI-bølgen. Virksomheden er stiftet i 1995, har hovedkontor i Aarhus og kontor i Edinburgh, og den kom til den digitale læring gennem brugen af 3D.

"Vi startede i CAD – computer aided design. Det var den vej, vi kom til at skabe de her virtuelle miljøer. Og så kunne vi gøre dem intelligente," forklarer han. Under 3D-modellen ligger en simuleringskerne, der ved, hvad der sker, når eleven gør noget: hvor der er spænding, modstande, pumper. Modellen bliver levende. En digital tvilling.

"Det har givet os en tredimensionel tilgang, så det ikke bare er en teoretisk gennemgang slide for slide. Det er noget, du går ind i."

"Så er jeg tilbage ved nul"

Netop derfor bliver Claus Riekehr Møller utålmodig, når AI bliver præsenteret som en let genvej til de gode læringsprodukter – og til selve undervisningen.

"Før AI kom, var det skridt, vi tog, at gå fra en lærer, der stod og snakkede, til noget langt mere interaktivt og mediebaseret. Så kommer AI'en ind over, og folk siger nogle gange til os: Kan I ikke bare bruge en AI til det? Men så er jeg jo tilbage ved nul. Så er jeg tilbage ved en AI, der bare står og siger bla bla bla. Et talking head."

Hos Cadpeople bruges AI massivt i produktionen: til storyboards, til pilotprojekter, til at generere billeder og videosekvenser. Men også i selve de digitale læringsprodukter. Det betyder dog ikke, at produkterne altid udvikles hurtigere.

"Vi bruger lige så mange timer på det. Vi putter bare meget mere kvalitet ind i det. Det bliver pludselig tre gennemløb med pilotprojekt. Der bliver hundrede procent manual til det, hundrede procent dokumentation, oversat til flere sprog. Kvaliteten bliver højere, og samarbejdet med kunden bliver mere intensivt," siger Claus Riekehr Møller og fortsætter:

"Vores proces er meget iterativ, når vi samarbejder med en lærer. Nogen skal træffe en beslutning om, hvad der overhovedet skal undervises i, og det skal analyseres igennem. Og så skal der være nogen, der stiller det begavede spørgsmål: Skal vi lave det her som en simulator eller VR? Inden du overhovedet kan begynde at lave det."

Set fra Claus Riekehr Møllers stol er det store fokus på effektivitet ved hjælp af AI alt for ensidigt.

"Det der med at trykke på en AI, og så laver den hele skidtet – der er vi ikke endnu. Vi bruger lige så lang tid på prompten, som på det, vi får ud af det. Men det bliver meget bedre."

Erhvervsskolerne er kommet først

Cadpeoples løsninger er i drift på særligt private erhvervsskoler, men også hos Industriens Uddannelser og i flere store virksomheder som Vestas og Chevron. Også offentlige myndigheder bruger værktøjerne til informationskampagner, og her gælder det samme princip som i undervisningen: gør det relevant og identificerbart.

"Du kan fortælle side op og side ned om, hvad folk skal gøre. Eller du kan isolere de ti mest kendte situationer og gøre dem identificerbare. Det er bedre at isolere budskabet end at støje det hele til," siger Claus Riekehr Møller.

På erhvervsskolerne ser han en stor gevinst for underviserne. Hvis teorien ligger i digitale moduler, som eleverne tager hjemmefra, kan lærerne bruge deres timer på det praktiske.

"Så kan man frigøre lærerkræfter og sætte dem i stand til at være mere praktiske, fordi teorien er bundet op på moduler, eleverne tager digitalt. Læreren ved, at nu har alle de kompetencer, og nu kan jeg starte det rigtige sted."

Hvorfor ser vi ikke mere af det i hele uddannelsessystemet?

"Det har været sindssygt svært, næsten umuligt at få ind, fordi der har været så mange regler. Og du skal jo også finde pengene. Når man bruger 500.000 kr. på at lave et modul, så vil man også vide, hvornår man får de penge ind igen. Det har man ikke fundet ud af, så derfor dropper mange det. Og så står de der hver dag og underviser i det samme igen og igen."

Folkeskolen har det største uindfriede potentiale

Særligt i folkeskolen ser Claus Riekehr Møller et kæmpe potentiale ved at tage flere digitale og virtuelle læringsværktøjer i brug.

Han vender tilbage til sin egen skoletid, hvor oldtidskundskab bestod i at genkende doriske søjler på en planche. Og til sin søn, der på en Nintendo lærte komplekse regler i et fransksproget spil på ti minutter.

"Hvorfor kan han det, når han havde svært ved multiplikation i folkeskolen? Det er, fordi det ikke overfører sig særlig godt med en tør lærer, der står deroppe og siger: to plus to er fire."

Barrieren er strukturel og ikke elevernes. Undervisningen er bygget op om klasserummet, og selv i fjernundervisningen under corona blev eleverne præsenteret for det samme klasserum, bare filmet.

Alligevel er han ikke i tvivl om, at skolerne og lærerne kan vindes for sagen.

"Det, de har fokus på ude på skolerne, er, at de ikke har tid nok til forberedelse. De har ikke tid nok til at tage sig af de svage elever. Derfor burde der være et engagement i, at de kan frigøre 20-25 procent af tiden og få mere tid til at lave bedre undervisning."

"I undervisningen må du bruge alt"

Er det misforstået af politikerne, at de nu vil lægge en stram kurs i forhold til AI i uddannelserne og flytte prøverne tilbage i gymnastiksalen med mere kontrol?

 "Når du skal lære, skal der bare fuld gas på det hele. Al den tid, du kan bruge på alt muligt forskelligt. I undervisningen må du bruge alt, hvis du kan lære af det. Det er en motivationsting. Jo flere gange du kan gentage det, og jo mere folk bliver animeret til at prøve at løse noget, jo mere tæller det på indlæringen."

"Når du så skal til at måle, om folk har lært det, er det jo sådan set bare en slutøvelse. Der kan man sagtens lave en sluttest under kontrollerede forhold, så man ved, hvor eleven står, inden man går videre."

Det er ikke undervisningen med digitale læringsmidler, der er problemet. Det er målingen til sidst, kritikken i virkeligheden handler om, slutter han.