24.09.20 DI Digital Nyheder

Vi skal investere i Europas digitale årti

I det kommende årti skal EU digitaliseres. Gennem store teknologiinvesteringer skal hele Europa fokusere på dataanvendelse, udvikling af AI og styrkelse af digital infrastruktur.

Formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, fremlagde i sin European Union-tale i sidste uge ambitionen for et digitalt Europa anno 2030 med klare målsætninger for digital infrastruktur, kompetencer og public service.

Udmeldingen fra von der Leyen var ikke til at tage fejl af: 2020’erne skal være Europas digitale årti. Det kan kun lade sig gøre, hvis erhvervslivet udnytter potentialet i at dele data på tværs af industrier, myndigheder og landegrænser.

Desuden sætter Kommissionen fokus på det enorme potentialet  AI og digital infrastruktur - 5G, 6G og fiber - i landdistrikter samt vigtigheden af investeringer i cybersikkerhed.

Og netop investeringerne er vigtige. For Kommissionen bakker de digitale ambitioner op med genopretningspakken Next Generation EU med 150 mia. øremærkede euro til digitalisering. Det er 20 % af de samlede 750 mia. EUR i hjælpepakken.

I Danmark bør vi lade os inspirere af de europæiske visioner og investeringsvillighed. Derfor bør regeringen gøre det digitale Danmark til en hjørnesten af den samlede genopretning. En digital omstillingsfond vil være en god start.

Netop derfor er det særlig relevant, at Ursula von Der Leyen deltager ved DI’s Topmøde 2020 den 29. september. Du har også mulighed for at deltage og opleve det traditionsrige Topmøde i helt nyt format som et live-streamet tv-show. Læs mere og tilmeld dig her

Samtidig vil gerne invitere vores medlemmer til at tage hul på potentialet af virksomheds data ved at deltage i Dataworkshoppen ”Data driver fremtidens forretningsmodeller” den 5. oktober i Industriens Hus. Læs mere og tilmeld dig her.

For vi kan kun skabe Europas digitale årti, hvis både virksomheder og politikere gør deres for at vinde fremtiden.

Relateret