FOTO: Gettyimages

04.11.21 DI Digital Nyheder

Robotten med kunstig intelligens gør din hverdag lettere

Mange forbinder kunstig intelligens i robotter med tunge algoritmer og kompleks matematik, som kun er forbeholdt de mest tekniske og fremsynede fagspecialister. Men sandheden er, at kunstig intelligens i robotter kan anvendes til mange formål og i situationer med forskellig kompleksitet. De kan gøre arbejdet for dig, eller de kan gøre dig bedre til dit arbejde.

Nogle af de vigtigste situationer, hvor robotter kan hjælpe mennesker, finder sted i virksomhedernes hverdag. Indenfor fremstilling af produkter krævede styring af maskiner og produktionsanlæg tidligere højtuddannede med specialistkompetencer. Men takket være kunstig intelligens er det nu opgaver, som den faglige medarbejder i produktionen kan udføre.  
 
Et andet eksempel er automatisering, hvor robotter er i stand til at udføre komplekse opgaver som f.eks. at genkende fejl på produkter. Det giver virksomhederne en mere intelligent, mere ressourceoptimal og mere konkurrencedygtig produktion. 
 
Så hvorfor går virksomhederne ikke bare i gang? Det korte svar er samtidig det mest paradoksale: for meget information og for lidt information. Virksomhederne drukner i information om kunstig intelligens, hvad det kan, dets begrænsninger, og ej at forglemme, dets risici. Der er for lidt fokus på fordelene, og hvordan virksomhederne nemt kommer i gang med kunstig intelligens på det niveau, der giver værdi for lige netop deres forretning.  
 
I DI arbejder vi for at udbrede kendskabet til de mange muligheder ved kunstig intelligens. Med vores AI-netværk samler vi eksperter fra både virksomheder og forskningsverdenen, med det formål at udveksle vigtige erfaringer i arbejdet med kunstig intelligens. Vi vejleder også vores medlemmer med konkrete workshops, der hjælper med behovsafdækning og implementering af kunstig intelligens og andre nye teknologier i forretningen. Derudover er DI erhvervspartner i AI Denmark, som er et projekt, der hjælper SMV’er med at implementere kunstig intelligens i deres forretning gennem skræddersyede og gratis virksomhedsforløb. 
 
Inden længe kan du også være med når DI og Nordbo Robotics gør op med fordommene mod kunstig intelligens til AI konference d. 16. november i AI Innovation House i Vejle. Her deler bl.a. Microsoft, Nordbo Robotics, Trifork og Universal Robots ud af deres erfaringer med kunstig intelligens og virksomheder får mulighed for at afprøve konkrete AI-løsninger, som kan gøre hverdagen i deres forretning lettere. Ses vi

Rikke Hougaard Zeberg

Rikke Hougaard Zeberg

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3173
  • Mobil +45 2084 0194
  • E-mail riz@di.dk

Relateret indhold