FOTO: Gettyimages

24.11.21 DI Digital Nyheder

Skal du med på et digitalt eksporteventyr?

EU’s genopretningspakke som følge af corona-pandemien er så langt fremme, at den snart kommer til udbetaling i de europæiske lande. 20 pct. er afsat til digitalisering i pakken og det betyder reelt, at en sum på 150 mia. euro er afsat hertil. Der åbner sig derfor et vindue fyldt med muligheder for danske digitale virksomheder til at eksportere til andre EU-lande.

For nyligt afholdte vi statsbesøg i Tyskland, som vidnede om interesse for danskernes digitale løsninger. Det er vi meget glade for, og vi skal sørge for at udnytte at Danmark er foran på digitalisering, som EU-Kommissionens årlige opgørelse af EU-landenes digitale parathed viser. Vi indtager nemlig en førsteplads og den førerposition skal vi bruge til at skabe digitale løsninger, som vækker interesse og nysgerrighed i andre lande. På den måde får vi en førende position på eksportmarkederne, som kan føre til en store konkurrencefordele.  

De løsninger, som på nuværende tidspunkt efterspørges er forskelligartet. Udover offentlig digitalisering efterspørges der også 5G, bredbånd, Health Tech, IoT, robotter og meget mere. Vi har I DI lavet analyser af de forskellige markeder og hvad der efterspørges. I kan finde analyserne og følge med i udviklingen her. Vi skal sørge for, at vi hele tiden er med på markedstendenserne, så vi kan sætte ind, hvor det efterspørges og blive ved med at være førende inden for digitalisering på global plan.

Når denne eksportmulighed fra EU genopretningspakke åbner sig, mener jeg også den henvender sig til virksomheder, som ikke har årelang erfaring med eksport. Jeg tænker, at genopretningspakken bliver en trædesten for at krydse landegrænserne. Dette vil vi i DI Digital gerne bistå virksomhederne med, og vi inviterer derfor ind til en eksportworkshop den 10. december i Industriens Hus, hvor du som virksomhed kan få indblik i hvilken brændende platform, du kan tappe ind i lige nu og her. Til workshoppen vil I bl.a. høre fra Udenrigsministeriet, Simcorp og Mia Grosen fra Canute.  Workshoppen er gratis for medlemmer og I kan tilmelde jer her.

Relateret indhold