11.03.21 DI Digital Nyheder

Udenlandske ejere af infrastruktur er ikke et problem i Danmark

Under overskriften ”Nettet strammes” introducerede Weekendavisen på sin forside den 5. marts 2021 fortællingen om, at den danske digitale infrastruktur er kommet på udenlandske hænder, og at vi bør se det som et stort problem.

Det er af flere grunde vigtigt at kommentere på den fortælling. For det første fordi den er mangelfuld, for det andet fordi den faktisk sætter fokus på et område, hvor vi har brug for politisk handling.

Den danske digitale infrastruktur er i et stort omfang på danske hænder. Det er således ikke det fulde billede, der tegnes i artiklen. Størstedelen af den bredbåndsinfrastruktur, der ligger i jorden og driver næsten 90 pct. af internettrafikken hver dag, er primært ejet af danske pensionsindbetalere og elkunder – altså ejet af helt almindelige danskere. 

Og selvom der så er udenlandske selskaber, der ejer infrastruktur i Danmark, er det så et problem?

Vi kan i dag konkludere, at der er investeret og fortsat investeres  stort i Danmark for at kunne lancere nye digitale løsninger til danske forbrugere og virksomheder. I artiklen anskues det som et problem, at der bygges nye datacentre i Danmark, som er udenlandsk ejet – jeg ser det som en kæmpe styrkelse af den danske digitalisering og den danske infrastruktur. At internationale virksomheder vælger at lægge deres investeringer her og ikke i vores nabolande, fordi vi har et stærkt velfærdssamfund og en stolt tradition for at ville finde fremtidens løsninger ved brug af nyeste teknologier. Og som kræver verdens bedste infrastruktur at blive udviklet på.

Uden disse investeringer ville vi i hvert fald ikke være blandt de førende lande når EU-kommissionen måler på it-paratheden i EU. Derfor er mit klare svar, at det handler om at tiltrække nationale som internationale investeringer i teknologi til Danmark

Men vi skal samtidig ikke være naive. For hvis nettet skal strammes, så er det om den regulering, der skal kontrollere nettet til alles fælles bedste.

Teknologi kan blive og bliver både brugt og misbrugt, og det samme kan markedsdominans på det digitale marked. Derfor ser vi en nødvendig oprustning på reguleringen på alle digitale fronter. På sikkerhedspolitik, på regulering af techgiganter og på regulering af digital infrastruktur. EU har i den grad lagt sig i front og erklæret digital suverænitet – hvor EU skal kunne stå på egne ben.

Men det betyder ikke protektionisme, og at vi udelukker investeringer og virksomheder fra andre lande. Det betyder, at vi skal iværksætte den rigtige regulering, så vi kan sikre os, at alle virksomheder kan agere på det digitale indre marked inden for de rammer, vi demokratisk definerer, og uden at gå på kompromis med beskyttelse af privatlivets fred og borgerens retssikkerhed.

Så et stort ja tak til virksomheder og investeringer fra andre lande – og lad os koncentrere os om at få skabt en ordentlig regulering af det digitale marked. Ikke en overregulering men en relevant regulering.