FOTO: Thomas Arnbo

18.01.22 DI Digital Nyheder

Mulighederne i en ansvarlig dataøkonomi

Den 13. januar afholdt vi DI Digitals nytårskur. Danmarks muligheder i en ansvarlig dataøkonomi var omdrejningspunktet for dagen. Muligheder, som er kommet et stykke nærmere i 2021, hvor mange vigtige spor blev lagt ud i det digitale landskab.

Mange virksomheder har brugt coronakrisen til at tage et grundigt kig på deres forretning. 72 mia. kr. blev der investeret i digitalisering i danske virksomheder sidste år. Der er derfor for alvor kommet fart på virksomhedernes digitale omstilling, og det fortsætter i 2022. Det er i hvert fald det, som virksomhederne peger på, når vi i DI spørger dem. Virksomhederne svarer, at de forventer at investere 6 mia. kr. mere i digitalisering i år, end de gjorde sidste år.

Som vi proklamerede på vores nytårskur, skal 2022 blive året, hvor vi finder fælles fodslag på hvad, hvorfor og hvordan vi bruger data ansvarligt, så offentlige som private investeringer i teknologi og digitalisering skaber mest mulig værdi for samfundet.

Det, vi ønsker os af 2022, og som vi med vores nytårskur affyrede startskuddet til, er, at vi sætter mere fokus på, hvordan vi kan bruge data. Vi skal have skabt balance mellem en optimal udnyttelse af digitale muligheder og behovet for at sætte nødvendige grænser og lave regulering – fordi det er forudsætningen for, at borgerne, virksomhederne og resten af samfundet har tillid til den fortsatte digitalisering – og dermed selve grundlaget for, at vi som land får høstet gevinsterne ved en mere digital verden. Data er nøglen til, at vi kan løse mange af samfundets helt store udfordringer som klima, sundhed mv. Uden data kan vi ikke skabe innovation, og uden innovation kan vi ikke skabe de nødvendige digitale løsninger og produkter. Men vi skal ikke bruge data hensynsløst. Vi skal stille krav til brugen af data. Vi skal finde de rette balancer mellem offensiv brug og etiske hensyn – og det starter med nuancerende debatter, som den vi var vidne til på vores nytårskur.

Vi ser frem til et 2022 med mange flere gode debatter om muligheder og også udfordringer ved den fortsatte digitalisering. Og skulle du være gået glip af vores nytårskur, kan du se alle dele lige her.

Endnu et tak skal det lyde til paneldeltagerne Jim Hagemann SnabeMartin Ruby og Stine Bosse, moderator for eventet Sigge Winther Nielsen og vores syv iværksættere Complete7Co-CodersSixtusejendom.comKauntFOODOP og Groensky.

Rikke Hougaard Zeberg

Rikke Hougaard Zeberg

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3173
  • Mobil +45 2084 0194
  • E-mail riz@di.dk

Relateret indhold