Lad mig starte med at slå fast, at der er dele af befolkningen, som har svært ved kontakten til de offentlige myndigheder – og som kan føle sig hjælpeløse, når de skal finde rundt i en dansk offentlig sektor, som er præget af detailregulering og høj grad af siloopdeling. Og dem som har svært ved det, skal have hjælp.

Jeg synes imidlertid, det er for let at klassificere ¼ af Danmarks befolkning som digital underklasse og så pege på den offentlige sektors digitalisering som ansvarlig for alle dårligdomme, der kan møde os i den offentlige sektor.

Jeg har arbejdet med digitalisering af den offentlige sektor i mange år, ligesom jeg har arbejdet med afbureaukratisering og regelforenkling. De to ting er tæt forbundet, og formålet har været det samme – nemlig at sikre en offentlig sektor, der er gennemskuelig og let at kommunikere med for borgere og virksomheder, og hvor vi samtidig gør det så effektivt som muligt. Den danske offentlige sektor er stor, og velfærdsydelserne mangfoldige. Hvis vi ikke havde digitaliseret i den offentlige sektor, ville vi formentlig alle skulle arbejde dér, hvis vi skulle opretholde det serviceniveau, vi har i dag.

Mange digitale services tror jeg heller ikke, at vi har lyst til at undvære – vi har ikke lyst til at skulle møde op på Borgerservice for at skrive vores barn op til skolestart - eller ansøge om SU eller boligstøtte. For de fleste af os er NemID (snart MitID), sundhed.dk eller Digital Post også super effektivt i en travl hverdag, og jeg ville i hvert fald nødig undvære de services.

Og så er der de gange, hvor et system ikke fungerer, eller hvor brugeroplevelsen er så ringe, at man bander de digitale systemer langt væk. Det skal bare virke – jeg er helt enig. Det kræver en offentlig sektor, som har fokus på brugervenlighed, når systemerne bliver udviklet – men det kræver også, at det lovgivningsgrundlag, som systemerne skal administrere, er enkelt og til at forstå. Og det er faktisk en kæmpe udfordring. Man kan ikke udvikle et gennemskueligt og enkelt it-system ovenpå et regelsæt, som er svært at forstå og administrere. Hvis sagsbehandlerne på beskæftigelsesområdet skal overskue 30.000 siders lovgivning – hvordan skal der så udvikles it-systemer, som er brugervenlige og nemme at forstå?

Alle de kritikere, der giver digitaliseringen skylden for tab af retssikkerhed og fremmedgjorthed over for den offentlige sektor, skulle måske se bredere på problemet. Jeg tror simpelthen ikke på, at et analogt samfund, hvor patienten bærer rundt på sin tunge fysiske sygejournal mellem forskellige afdelinger på hospitalet, er lykken. Jeg kan huske eksemplerne, der gjorde, at alle råbte på, at journalerne skulle digitaliseres, så patienten ikke skulle starte forfra med sin sygehistorie, hver gang en ny læge dukkede op. Her var argumentet, at det var de ressourcestærke, der kunne navigere i det analoge system, og de svage borgere der blev taberne. Jeg kan også huske de lange ansøgningsformularer til boligstøtte – de var umulige at forstå, og man anede ikke, om man udfyldte felterne korrekt. Eller når jeg flyttede for femte gang som studerende, hvor jeg selv skulle huske at skrive små postkort med min adresseændring til alle de offentlige myndigheder og private virksomheder, som jeg på en eller anden måde havde kontakt med. Jeg savner ikke de gamle dage – for den gang var det ekstremt besværligt at stå i kø på posthuset og betale sine regninger og udfylde alle mulige utroligt lange formularer, som jeg ikke altid helt forstod.

Rigtig meget er blevet lettere, men der er også  noget der er blevet sværere. Vores samfund er blevet mere komplekst, reglerne er blevet mange flere, og tingene går generelt hurtigere. Digitaliseringen HAR bragt mange fordele med sig - det må vi ikke glemme i vores iver efter at forklare, hvorfor alting var bedre i gamle dage.

Jeg synes, at vi skal bruge kræfterne på at diskutere, hvordan vi vil bruge digitaliseringen til at få et bedre samfund i stedet for at konkludere, at digitaliseringen er roden til alt ondt. Og så skal vi bruge mange kræfter på at sikre hjælp til dem, som er udfordret med de digitale løsninger. Der er dem, som skal have adgang til personlig hjælp hos kommunen. Det skal vi sikre, men vi skal også udvikle gode brugervenlige løsninger, som er nemme at bruge for flertallet. Og her kommer vi ikke udenom regelforenkling og afbureaukratisering. It-systemerne bliver ikke bedre end de regler, der bliver puttet ind i dem. Er reglerne komplekse, og findes der 117 undtagelser til en hovedregel – så er det bare kompliceret. For sagsbehandlerne, for borgerne og for dem, som skal bygge it-systemet. Her står SKATs EFI-system og lyser som det bedste eksempel på den pointe.

Og til allersidst: Digitaliseringen foregår ikke kun i Danmark – den foregår i hele verden. Og vores virksomheders konkurrenceevne er dybt afhængig af den fortsatte digitalisering. Vi skal være glade for, at vi er gode til det i Danmark, og vi skal blive ved med at være i superligaen. Men det kræver, at vi alle sammen har nogle gode digitale kompetencer, som vi kan bruge, når vi er borgere, forbrugere, skoleelever, arbejdstagere, studerende, turister, syge, pensionister - eller bare skal have bilen på værksted. Virksomhederne skal digitalisere, hvis de skal overleve – og alle medarbejdere skal i større eller mindre grad kunne betjene digitale maskiner. Verden stopper ikke op – derfor skal vi som samfund have fokus på, at vi bliver dus med den digitale verden, og det er helt fra vi er børn. Og så skal vi sikre ordentlig hjælp til dem, som har svært ved det, og i øvrigt hele tiden diskutere, hvad vi som samfund skal bruge digitaliseringen til.