Tiden er inde: Danmark og EU skal investere massivt i samfundskritiske teknologier

Danmark og Europas konkurrenceevne er under pres. I en verden med konstant forandring, krige, nye politiske alliancer og syn på den globaliserede verden er der behov for politisk handling. Den internationale konkurrence om teknologier er intensiveret, og især Kina og USA investerer massivt for at opnå en førende position. Det råber til handling fra regeringen og EU. DI Digital har på vejene af DI udarbejdet et idekatalog til en strategi for kritiske teknologier, som politikerne allerede i morgen kan tage fat på. Dette er nødvendigt for at imødegå de udfordringer, som det danske og europæiske erhvervsliv står over for i det globale teknologikapløb. 
  
DI Digitals idekatalog indeholder 46 konkrete initiativer, der skal styrke Danmarks teknologiske position i den globale konkurrence. Forslagene peger på nødvendige investeringer i teknologi fra regeringens side, men understreger også behovet for at gøre det attraktivt for erhvervslivet at investere i ny teknologi ved at fjerne unødvendigt bureaukrati og besværligheder. 
  
Vi skal turde tænke stort og finde modet til at udarbejde en ambitiøs plan for, hvordan vi som samfund kan fremme forskning, udvikling og anvendelse af teknologier, der er afgørende for vores fremtidige konkurrenceevne, velstand og sikkerhed. Dette skal omsættes til en konkret strategi for, hvordan teknologi kan anvendes til at drive forskning og skabe forretning. 
  
EU-kommissionen har identificeret 10 kritiske teknologier, der anses for at være nøglen til fremtidens sikkerhed, vækst og indflydelse, med særlig vægt på kvanteteknologi, halvledere og AI. Letta og Draghi har tydeligt peget på behovet for massive investeringer i fremtidens digitale teknologier og infrastruktur, hvis Europa ikke skal sakke agterud. 
  
I denne sammenhæng har DI foreslået regeringen at afsætte 1,5 mia. kr. til forskning i kritiske teknologier under forhandlingerne om forskningsreserven. Selvom vi ikke fik hele beløbet, hæfter vi os ved, at Folketinget har afsat 369 mio. kr. til kritiske og digitale teknologier samt 140 mio. kr. til forskning og produktion af halvledere. Samlet set investeres 899 mio. kr. i teknologier relateret til kvante, AI og halvledere – men det er ikke nok til at accelerere udviklingen tilstrækkeligt. 
  
AI vil forvandle hele brancher, kvanteteknologi vil revolutionere databehandling, og halvledere er grundpillen i vores digitale samfund. Disse teknologier åbner døren til nye forretningsmodeller, skaber tusindvis af arbejdspladser og sikrer en økonomi, der kan modstå fremtidens udfordringer. Det overordnede budskab er klart: Vi skal handle nu og gøre det til en dansk mærkesag under det kommende EU-formandskab at sikre en fælles europæisk retning for EU’s strategiske indsats målrettet kritiske teknologier. Danmark kan ikke stå alene – vi har brug for en fælles europæisk tilgang. 

Nu er tiden inde til at tage næste skridt mod at omsætte forskning til erhvervsudvikling, så vi undgår at blive et arbejdende museum