Et stort skridt for kunstig intelligens i den offentlige sektor
Der findes den teknologiske evolution, som sker i en konstant fremadskridende bevægelse – nye iterationer og versioner af kendt teknologi, der hele tiden har til hensigt at gøre tingene mere effektive og anvendelige for brugerne. Og så er der de store spring i den teknologiske udvikling. De digitale månelandinger som introduktionen af iPhone, Netflix' streaming-revolution eller ChatGPT, hvor vi alle sammen oplever et klart før og efter.
Sådanne øjeblikke findes også inden for vores offentlige digitalisering i Danmark. Indførelsen af NemID/MitID og Digital Post er eksempler på offentlig digitalisering, der har været med til at rykke os frem i rækkerne af digitale foregangslande.
Nu står vi igen på tærsklen til et sådant historisk skridt. Måske.
I sidste uge kom to vigtige udmeldinger: Taskforcen for kunstig intelligens' længe ventede måltal "Mere tid til det vigtige" og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra regeringen, KL og Danske Regioner. I denne uge afholdt finans- og digitaliseringsministeren så et symposium for en række aktører og eksperter inden for offentlig digitalisering, der har til opgave at identificere de tre AI-storskalaprojekter i den offentlige sektor, som skal sætte fart på udrulningen af kunstig intelligens.
Det er tre afgørende rammer for den offentlige digitalisering og brug af AI i den offentlige sektor i de kommende år. Tilsammen bør de blive til et fælles fundament for, at vi nu tager et af de helt store skridt fremad i den offentlige digitalisering. Men intet kommer som bekendt af sig selv.
Vi skal bruge AI til flere opgaver
Taskforcens vision om, at AI skal skabe mere tid til det vigtige, er den helt rette tilgang til arbejdet med kunstig intelligens i den offentlige sektor. Vi har i DI Digital argumenteret for, at der skulle være muligt at frigøre 40.000 årsværk i 2035, men der skal trods alt også lyde ros til parterne bag taskforcen for at være landet på 30.000 årsværk - mange frygtede et lavere ambitionsniveau.
Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi peger ligeledes i en positiv retning. Her hæfter jeg mig særligt ved et konkret initiativ i strategien omkring AI-assistenter, der skal hjælpe borgere med at kommunikere med hele den offentlige sektor. Et sådant visionært tværoffentligt samarbejde er netop det, vi ønskede os.
Vi er nødt til at lade AI og robotter overtage flere af opgaverne, fordi vi mangler arbejdskraft overalt i samfundet – den eneste grund til at det ikke står endnu værre til er udenlandsk arbejdskraft. Som digitaliseringsministeren selv siger, skal kunstig intelligens i den offentlige sektor netop hjælpe os med at skabe mere tid til nærvær, omsorg og relationer. Som vi i DI Digital - måske lidt karikeret - har italesat det: Vi må ikke lade mennesker stjæle robotternes arbejde.
Digital måne-mission
Nu handler det om, at vi kommer i gang.
Det er nu tid til at finde de konkrete løsninger. Vi skal have sat strøm til de tre AI-storskalaprojekter, som statsministeren har bebudet vil komme.
Vi sætter selv fokus på potentialet og forudsætningerne for AI-storskalaprojekterne i DI Digital, når vi den 24. juni - lederskribentens fødselsdag - afholder arrangementet: Strøm til storskalaprojekter. Her vil vi rulle potentialet ud på de modne AI-løsninger, der kan skaleres og tage værdiskabelsen ved brug af kunstig intelligens i den offentlige sektor til et nyt niveau.
Det næste store skridt ligger lige foran os – vores egen digitale måne-mission. Lad os træde ud i det.
