Danmark i 2035: Hvad skal vi leve af?
Til lyden af stadig mere insisterende valgtrommer fremlagde regeringen tirsdag sin plan for dansk økonomi frem mod 2035. Planen rummer vigtige prioriteringer inden for forsvar, sikkerhed og klimamål – men den er langt fra den ambitiøse fremtidssikring, Danmark har brug for.
Samtidig måtte regeringen konstatere, at bunden på de seneste års bugnende økonomiske råderum begynder at være nået.
Det er ærgerligt, for i stedet for at fremtidssikre samfundet har regeringen siden sin tiltræden prioriteret over 100 milliarder kroner af råderummet yderligere til den offentlige sektor.
Man har skullet spejde langt efter de reformer og investeringer i fremtidens teknologier – herunder en mere effektiv offentlig service – som samfundet ville have haft gavn af, og som vi i den digitale branche kunne have håbet på.
Et sårbart fundament
Det er nemt at blive skuffet over regeringens prioriteringer og manglende vilje til at reformere og modernisere samfundet. Skuffet over, at der ikke har været mere fokus på sikre, at vi har noget at leve af i Danmark i 2035.
For vi skal huske på, at vores gode økonomi ikke er kommet af sig selv. Virksomhederne kæmper på et stadig mere konkurrenceudsat og svært globalt marked. Talentmassen ændrer sig, og vi ser ind i udfordringer med mindre arbejdskraft.
Vores fundament er sårbart. Vi bliver derfor nødt til at tænke langsigtet og anvise veje til, hvordan vi ruster erhvervslivet til en fremtid, der udfordrer vores samfund og finansieringen af velfærden på den lange bane.
En plan for fremtiden
Det var netop den erkendelse, der lå til grund for DI's 2035-plan, som vi lancerede i sidste uge. Et centralt element er at styrke Danmarks konkurrenceevne markant – blandt andet gennem en ambitiøs satsning på forskning og teknologi. Hvilket vi også fremhæver nødvendigheden af i vores strategiske roadmap til styrket digital suverænitet.
Vi står over for en ny teknologisk revolution, og vi skal i Danmark blive en del af den udvikling. Digitale teknologier er centrale for vores suverænitet og konkurrencekraft på tværs af brancher. Og selvom Danmark i dag er et af de mest digitaliserede lande i verden, halter vi efter andre lande, når det kommer til offentlige investeringer i udvikling af fremtidens kritiske digitale teknologier.
Vi har blandt andet foreslået, at der afsættes fem mia. kr. frem mod 2040 til medfinansiering af en såkaldt AI-gigafabrik, der er et specialiseret datacenter til at træne AI, og at der afsættes mindst to mia. kroner til nye og kritiske teknologier såsom kvanteteknologi, cybersikkerhed, AI og rumteknologi.
I DI's 2035-plan foreslår vi også, at kunstig intelligens og velfærdsteknologi for alvor tages i brug i den offentlige sektor for at kunne frigøre ressourcer og højne kvaliteten. Her er der behov for både investeringer og juridisk afklaring, før borgere og medarbejdere for alvor kan få gavn af de nye teknologier og digitale løsninger.
Modet til at reformere og prioritere
Så vi skal som samfund have modet til at reformere og prioritere. Et stærkt erhvervsliv og en stærk velfærd er ikke hinandens modsætninger – de er hinandens forudsætninger.
Vi har derfor brug for en hidtil uset ambitiøs plan for at investere i vores fremtid. Vores vækst og velstand er ikke en selvfølge, men resultatet af kloge investeringer og et vedvarende fokus på innovation og udvikling i dansk erhvervsliv – ikke mindst blandt de digitale virksomheder.
Lad os fortsætte med at bruge teknologien til at gøre os mere konkurrencedygtige og rigere som samfund og til at skabe bedre kvalitet og mere tid til alt det, der skaber værdi.
Det vil vi gøre vores til, at politikerne lytter til – både før og efter et valg.
