Digitale læremidler er en del af løsningen på folkeskolens PISA-krise
De nye PISA-tal for danske skoleelevers faglige niveau i læsning, matematik og naturfag er katastrofale. Folkeskolens krise er kompleks. Derfor skal vi også passe på med at pege på simple forklaringer – f.eks. at skærme er den centrale årsag til elevernes faldende niveau. Teknologien er ikke problemet, men den skal bruges rigtigt.
Danske elever præsterer nu på det laveste niveau, siden Danmark begyndte at deltage i PISA-undersøgelsen i 2000, og tilbagegangen gælder både læsning, matematik og naturfag. Alarmklokkerne ringer, for der er tale om et alvorligt svigt af vores unge.
Nu er det vigtigt, at man ikke, som så mange gange før, griber til panikløsninger eller hovedløst kaster flere penge efter verdens dyreste folkeskole. Det er tid til at foretage analysen, og det er derfor godt, at regeringen nu nedsætter en "folkeskole tre-part", der skal se på, hvordan man klogest muligt investerer i folkeskolen.
Vi skal vende hver en sten, herunder hvordan skærme bruges bedst i skolen. Og jeg anerkender, at vi ikke er lykkedes med at finde den rigtige vej – hverken i skolen eller, mindst lige så vigtigt, derhjemme i familierne.
Men vi skal samtidig passe på, at vi ikke skyller barnet ud med badevandet ved at lade skærmene alene få skylden for den faldende faglighed. Teknologi bør have en stor plads i fremtidens folkeskole, hvor digitale læremidler og AI bygget til undervisning kan blive en afgørende del af løsningen.
Skærme brugt rigtigt
Når man ser på skærmenes betydning, er det vigtigt at gå nuanceret til værks. Sociale medier er én ting, og her er aldersverifikation for eksempel et nødvendigt tiltag. Digitale læremidler og AI, der bruges med et klart pædagogisk formål eller er designet til netop læring, er noget helt andet.
Brugt forkert kan skærmen godt ende med at koste læring. Men brugt rigtigt rummer de digitale læremidler et kæmpe potentiale, der kan være nøglen til at løfte elevernes faglige niveau.
Spørg bare de mange ed-tech-leverandører, der arbejder med teknologien hver eneste dag. De kender både mulighederne og begrænsningerne, og de ved, hvordan værktøjerne didaktisk og pædagogisk kan bringes i spil, så de rent faktisk gør en forskel for eleverne.
Jeg vil opfordre til, at den viden bliver brugt i det videre arbejde med at løfte det faglige niveau i folkeskolen, og når regeringen som lovet kommer med en national strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren.
Udviklingen skal vendes
Nu skal udviklingen for alt i verden vendes, så langt flere unge forlader folkeskolen med stærkere faglige kundskaber. Eleverne skal have både de basale færdigheder og den kritiske refleksion med sig videre i livet.
Vi skal investere i undervisningen i dansk og matematik. Men vi skal også have modet til at bruge AI-værktøjer målrettet læring til at støtte elevernes faglige udvikling.
Derfor skal vi ikke vende ryggen til de digitale muligheder, men lytte til de udviklere og leverandører, der kender teknologien og løsningerne, og som hver eneste dag arbejder for at gøre elevernes læring mere motiverende og mere udbytterig.
